Birgittelyst

Birgittelyst
Overblik
LandDanmark Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneViborg Kommune
SognAlmind Sogn
Postnr.8800 Viborg
Demografi
Birgittelyst by598[1] (2020)
Kommunen96.921[1] (2020)
 - Areal1474,05 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.birgittelyst.info
Oversigtskort

Birgittelyst er et mindre bysamfund i Midtjylland med 598 indbyggere (2020)[1], beliggende i Almind Sogn, 7 kilometer syd for Viborg. Byen ligger i Viborg Kommune og hører til Region Midtjylland. Den fungerer i hovedsagen som satellitby til Viborg.

Byens navn

Birgittelyst har navn efter Birgitte Hansdatter fra Gjøl som 1786 sammen med sin mand Christen Agerskov fik Non Mølle under Hald Hovedgård i fæste. Parret havde været henholdsvis husholderske og kusk på hovedgården. Møllerkonen fik senere bevilling til at drive en kro i forbindelse med møllen. Kroen kaldtes oprindelig Birgittelyst Kro, men skiftede navn til Non Mølle Kro efter Birgitte Hansdatters død i 1832. Den har nu (2011) fået sit gamle navn tilbage.

Historie

Byen begyndte så småt at tage form i slutningen af 1960'erne, men hovedparten af de i dag ca. 250 husstande blev opført som parcelhuse i 70'erne. Der opføres stadig enkelte nye huse på Kløverstien. Hvor hovedparten af husene blev beboet af børnefamilier i 70'erne og frem til starten af 90'erne, er aldersfordelingen i dag mere spredt. De senere år er der flyttet en del nye børnefamilier til Birgittelyst.

Birgittelyst i dag

Efter lukningen af Almind Skole som almindelig folkeskole i ca. 1990, går skolebørn nu i Hald Ege Skole i Hald Ege. Lokalbus nr. 711 fungerer som busforbindelse til skolen med afgange tilpasset skolens timeplaner. Bussen kører ruten: Almind – Birgittelyst – Hald Ege – Viborg. Der blev i 2006 opført en cykelsti på Tostrupvej, så der nu er cykelsti hele vejen til skolen i Hald Ege.

Byens eneste dagligvareforretning lukkede sidst i 90´erne. Byen har forskellige klubber og arrangementer. Bl.a. grundejerforeningen, amatørteater, petanque, stavgang, løbeklub, rideklubben BIG og Almind/Birgittelyst fodboldklub.

Birgittelyst har lagt navn til en sang med bandet Love Shop.

Kilder

  • Valdemar Andersen: Hald Hovedgård, Herning 1977.

Noter

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Central Jutland location map (ca).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:

  • N: 57.10° N
  • S: 55.60° N
  • W: 8.00° E
  • E: 11.70° E