Birgitte Price

Birgitte Price
Personlig information
Født29. april 1934 Rediger på Wikidata
Frederiksberg Fødehjem, Danmark Rediger på Wikidata
Død17. juli 1997 (63 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleJohn Price (fra 1957) Rediger på Wikidata
BørnJames Price
Adam Price Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Roller"Søs" i Far til fire-filmene
Nomineringer og priser
UdmærkelserHenkelprisen (1969)
Ridder af 1. grad af Dannebrog (1990) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Birgitte Price (født Bruun 29. april 1934Frederiksberg, død 17. juli 1997 i København) var en dansk skuespillerinde og teaterinstruktør.

Hun blev tidligt landskendt for sin rolle som "Søs" i Far til fire-filmene i 1950'erne.

Efternavnet Price fik hun i giftermålet indgået den 2. juni 1957 med teaterinstruktøren John Price. Hun var mor til komponist James Price og forfatter Adam Price.

Hun ligger begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.[1]

Karriere

Hun blev student 1952 fra Ordrup Gymnasium og indledte samme år sin skuespillerkarriere som statist i filmen Det store løb fra ASA studierne, og sit egentlige gennembrud fik hun allerede året efter i Farlig ungdom. Herefter gik hun på Det Kongelige Teaters elevskole i årene 1954-56. Efter endt uddannelse blev hun fastansat ved Det Kongelige Teater, hvor hun var ansat frem til 1965 og igen fra 1970-85.

I 1977 debuterede hun som instruktør på Strøghus Teatret med tragedien Elektra af Euripides. Instruktørgerningen var herefter en tilbagevendende aktivitet for hende.

Birgitte Price var 1985-89 chef for TV-teatret i Danmarks Radio, i 1991-94 teaterchef på Det danske Teater og i 1994-96 skuespilchef ved Det kongelige Teater. Her var hun bl.a. ophav til teatrets nyopsætning af Heibergs Elverhøj i Ulvedalene, Jægersborg Dyrehave, som friluftsforestilling. Hun forlod stillingen pga. sygdom.

Hun modtog Henkel-Prisen i 1969, Tagea Brandts Rejselegat i 1972 samt Olaf Poulsens Mindelegat i 1980 og var Ridder af Dannebrog.

Birgitte Price døde i 1997 efter længere tids kamp mod brystkræft.

Filmografi

ÅrTitelRolleNoter
1952Det store løbEn spejderpige
1953SolstikTeddy-fan i spraglet bluse
Farlig ungdomAlice
Far til fireSøs, ældste datter
1954Far til fire i sneen
En sømand går i landHusassistent Esther
1955Far til fire på landetSøs, ældste datter
1956Far til fire i byen
Taxa K-1640 EfterlysesFrk. Hansen, radiodame på Taxa
1957BundfaldRosa Jensen
Far til fire og onkel SofusSøs, ældste datter
1958Far til fire og ulveungerne
Mariannes bryllupTitelrollen som Marianne, deres datter
Verdens rigeste pigeJudy
1959Helle for HeleneTitelrollen som Helene Thomsen
1964Don Olsen kommer til byenLærerinden Frk. Mortensen
1965Pigen og millionærenKoncertpianist Malene Brandt
1966Der var engangPrinsesse af Illyrien
1969Flagermusentv-film
Kys til højre og venstreBetty
Stine og drengeneStines mor
1972Man sku' være noget ved musikkenServitrice Caja

Referencer

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Birgitte Price.jpg
Forfatter/Opretter: BKP, Licens: CC BY-SA 3.0
Skuespiller og teaterinstruktør Birgitte Price under besøg i Frederikshavn i november 1992.