Birger Jørgensen

Birger Jørgensen (født 5. august 1957) er en dansk travkusk, der i 2009 som den første dansker nogensinde vandt VM for kuske.[1]

Birger Jørgensen har gennem en lang karriere vundet mere end 9000 sejre,[kilde mangler] og han har to gange været dansk kuskemester og en enkelt gang europamester. Hans rekordliste tæller også, at han 22 gange har haft flest sejre blandt danske kuske. Han har stald i Tranbjerg syd for Århus og er især aktiv på Jysk Væddeløbsbane i Århus.

To gange har Birger Jørgensen vundet Danmarks største travløb - Dansk Trav Derby.

Med fem titler er Birger Jørgensen den travtræner, der har vundet DM for Travtrænere flest gange.

Birger Jørgensens derbysejre [2]
ÅrHestKuskTræner
1988Lancelot BroholmBirger JørgensenBirger Jørgensen
2013Stand And DeliverBirger JørgensenPeter Rudbeck

Noter

  1. ^ Anders Stoffer (20. maj 2009). "Dansk verdensmester i trav". Ekstra Bladet.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. april 2021. Hentet 17. april 2021.

Eksterne henvisninger