Bindingsværk
Bindingsværk er en bygningskonstruktion, som var almindelig fra oldtiden til omkring 1920. I Danmark er de ældste bevarede bindingsværk fra 1500-tallet[1] og var almindelig byggeri frem til 1800-tallets afslutning.[2] Rammer af tømmer "bindes" og udfyldes med murværk, lerklining, bulværk eller lignende. Feltet mellem tømmerstykkerne kaldes et tavl. Bindingsværk udføres som fag; moduler.
Bindingsværksbygninger kan opføres i op til syv stokværk, svarende til seks etager plus stuen; det er dog meget sjældent med mere end fem stokværk.
Brandfaren ved bindingsværk medførte, at man fra 1700-tallet i mange byer krævede, at facaden mod gaden skulle opføres i grundmur, dvs. af murværk fra kælder til kvist; facaden mod gården, gavle og indvendige bærende vægge var ofte stadigvæk i bindingsværk.[3]
Referencer
- ^ Jensen, Mette (12. oktober 2018), "Bliv klogere på bindingsværk", bolius.dk, Videncentret Bolius, hentet 3. juni 2023
- ^ "bindingsværk — Den Danske Ordbog", Ordnet.dk, Danske Sprog Litteraturselskab, hentet 3. juni 2023
- ^ "bindingsværk", denstoredanske.lex.dk, Den Store Danske, hentet 3. juni 2023
Se også
- Tavl eller tavle, feltet mellem tømmeret i bindingsværk.
Eksterne henvisninger
- Bindingsværksbegreberfra Teknologisk.dk Arkiveret 22. marts 2012 hos Wayback Machine
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Charlotteshj, Licens: CC BY-SA 3.0
Huset ligger i Kirkestræde 20, Køge og havde oprindeligt et lige så gammelt nabohus, nr. 22. Dette er nedrevet 1908.
Forfatter/Opretter: Egerbyg A/S, Licens: CC BY-SA 4.0
Billede af igangværende konstruktion af bindingsværk
Fachwand, Riegelwand, Fachwerk, leichte und tragfähige Raumbegrenzung aus einem Holzrahmen (in neuester Zeit auch Eisenrahmen) gebildet, bei dem die Hölzer in drei verschiedenen Richtungen laufen, und zwar:
- 1. Senkrecht, die sogenannten Fachwandsäulen, Ständer, Stiele und Pfosten, die in Abständen von 0,9–1,5 m zu liehen kommen und je nach ihrem Standort als Eckpfosten, Fig. 1, b, Zwischen- oder Bundpfosten, Fig. 1, d, Fenster- oder Türpfosten, Fig. 1, c, c, erscheinen. Kurze Pfosten nennt man Stempel oder Stelzen.
- 2. Wagerecht: a) die Schwelle oder Wandschwelle, welche die Unterlage, und b) die Pfette, die den oberen Abschluß der Wand bildet. In a und b sind die Pfosten eingezapft, c) Riegel, Fig. 1, f, die in nicht zu großen Zwischenräumen eingespannt und in die Pfosten eingezapft, diese versteifen; die Fenster- und Türriegel sind außerdem versatzt. Die Standfestigkeit und Tragfähigkeit der Wand wird aber erst erreicht durch
- 3. schräge Hölzer, d) die Streben, Fig. 1, e, auf die ganze Höhe durchgehend, oder e) Büge, welche einzeln oder in Kreuz- oder Netzform zur Anwendung kommen. Da aber letztere die Fache in zu kleine Dreiecke teilen, so sind sie konstruktiv eher nachteilig und werden daher nur dekorativ verwendet (Kopfband).
[Lexikon: Fachwand. Lueger: Lexikon der gesamten Technik, S. 13190 (vgl. Lueger Bd. 3, S. 533 ff.)]
(c) I, ArtMechanic, CC BY-SA 3.0
Beschreibung:
- Hornburg is a city located in Lower Saxony, Germany.
- Aufnahmedatum:
- 9. April 2005
- Fotograf: