Billedforbud
Billedforbud eller anikonisme er et religiøst forbud mod billeddyrkelse.[1] Et billedforbud har været et vigtigt element i de fleste store religioner. Det findes i jødedommen, i (især den tidlige) kristendom og i dag ikke mindst indenfor islam. I kristendommen i dag er der billedforbud i bl.a. calvinisme, reformerte kirke og den ortodokse kirke.
Billedforbud i religionerne
Et billedforbud har været et grundlæggende element i de fleste store religioner.[2] Apostlen Paulus afviste som andre af samtidens kristne gudebilleder. Hos de tidlige kristne var billedforbudet til dels begrundet i det andet af de 10 bud, der forbyder gudebilleder. Billeder mødte modstand i den kristne tradition fra antikken op til byzantisk tid og Reformationen.[3] I den ortodokse kirke har perioder med billeddyrkelse været afløst af andre perioder med ikonoklasme (af græsk: eikon = "billede" + klastein = "knuse"), hvor man afviste brugen af billeder.
Den jødiske religion regnes for at være billedfjendtlig. Dette træk kommer til udtryk allerede i det gamle testamentes beretning om Moses og Aron. Her nævnes forskellen mellem ordets sandhed og bedraget i gudebilledet som problemets kerne. Her bliver sammenhængen mellem billedfrygt og religiøsitet tydelig.
Tilsvarende billedfjendtlige træk finder man også i den kristne religion, i hvert fald indtil billeddekretet på Tridentinerkoncilet i 1563, men også senere i visse retninger inden for den protestantiske tro.
Under islam findes en billedfjendtlighed, der svarer til jødedommens. I 1600-tallet blev billeder, der viste Muhammed, forbudt.[2] I moskeerne ser man abstrakte freskomalerier og kunstfærdig, arabisk kalligrafi, men aldrig konkrete fremstillinger af Gud, mennesker, dyr eller genstande i det hele taget.
Kilder
- ^ Jensen, Kurt Villads: opslaget "billedforbud" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 1. december 2023.
- ^ a b Dehs, Jørgen: Billede i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 1. december 2023.
- ^ Anders Lundt Hansen: De første kristnes billedpolitik. Artikel i Weekendavisen 1. december 2023.
Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé
(c) Nationalmuseet, CC BY-SA 3.0
Skakbrikker med figurfremstillinger overfor nonfigurative brikker af muslimsk type.
Alle figurfremstillingerne er beskrevet enkeltvis andetsteds i Cumulus (Nationalmuseets billedarkivsystem), mens de muslimske skakbrikker ikke er beskrevet enkeltvis i Cumulus.
Men D1/1997.252 (øverst med "horn" = "springer") og D1/1997.250 (nederst til højre = "bonde") er begge fundet på Borringholm: Typen har sin oprindelse i de arabiske skakspil, hvor man havde billedforbud. Brikkerne er altså stiliserede og en enkelt detalje viser brikkernes betydning i spillet. De to skakbrikker til venstre i billedet er: D515, en drejet brik af hvalrostand fra Skt. Clara nonnekloster i Roskilde, fundet i 1869 mens D516 er drejet af ben (den lyse skakbrik) også er fundet i Roskilde, men det er uvist hvor. Den sidste (D516) af de to brikker fra Roskilde er fundet i 1867.