Bikini-atollen
.jpg)
Bikini ("Pikinni") atollen; 11°30′N 165°25′Ø / 11.500°N 165.417°ØKoordinater: 11°30′N 165°25′Ø / 11.500°N 165.417°Ø. Bikini er en samling koraløer i Marshalløerne i den nordlige del af Ralik-kæden i Stillehavet. Bikini blev i årene mellem 1946 og 1958 af det amerikanske forsvar udlagt som testområde for atomvåben. 1946 blev blev atollens indbyggere forflyttet. Før testsprængningerne blev atollens indbyggere forflyttet til andre øer i Marshalløerne. Der blev sprængt 23 atom- og brintbomber. Grundet den radioaktive forurening er Bikini fortsat ubeboet. Atollen besøges lejlighedsvis i dag af dykkere og forskere.
Beboerne accepterede oprindeligt genbosættelse på Rongerik Atoll. Imidlertid kunne Rongerik ikke producere nok mad, og øboerne sultede. De kunne ikke vende hjem, så de blev flyttet til Kwajalein Atoll i seks måneder, før de valgte at bo på Kili Island. Den amerikanske regering etablerede flere tillidsfonde, der fra 2013 dækkede lægebehandling og andre omkostninger.
1970 blev 160 beboere genbosat på Bikini-øen, men de 178 beboere blev evakueret igen i 1978 på grund af unormalt høje koncentrationer af cæsium-137 i deres kroppe. Atollen besøges lejlighedsvis i dag af dykkere og forskere.
I 2016 var der 5400 levende Bikini-øboere: 800 øboere, der boede på Kili, 2550 på Majuro, 300 på Ejit, 350 på andre Marshalløer og 1400 i USA og andre lande. Atolllen er nutiden beboet af 4-6 vagter.
Ordet bikini er genanvendt som betegnelsen for den todelte badedragt til kvinder.
Geografi
Atollen er en koralø og har et total areal på ca. 600,1 km² hvoraf en landmasse på ca. 6,01 km² og en lagune på ca. 594,14 km².[1] Atollen består af ca. 36 øer med højeste højde på kun 12 m o.h.[2] De større øer er:
- Bikini, hovedøen, i den østlige del. Dens areal er 2,4 kvadratkilometer. Terrænet på Bikini er meget fladt. Øens højeste punkt er 17 meter over havet. Den strækker sig 2,9 kilometer i nord-sydlig retning, og 3,3 kilometer i øst-vestlig retning.
- Eneu, eller Enyu, i den østlige del
- Enidrik, i den vestlige del
- Ememan, i den nordlige del
- Nam, i den nordlige del
- Oroken, i den vestlige del
Atollens flyveplads Enyu Airfield (IATA-lufthavnskode "BII") har kapacitet til lokale fly.
Historie
Mennesker har beboet Bikini-atollen i omkring 3.600 år.[3]Arkæologer har under 1 meter sand fundet rester af trækul, fiskeben, skaller, som er dateret til mellem 1960 og 1650 f.Kr.
Den første vesterlænding, der så Bikini-atollen, var den tysk-baltiske kaptajn og opdagelsesrejsende Otto von Kotzebue, der sejlede i tjeneste for Det Russiske Kejserrige. Han besøgte atollen tre gange i løbet af 1816 og 1817. Han opkaldte atollen Eschscholtz Atoll efter Johann Friedrich von Eschscholtz, som var med son botaniker på von Kotzebues skib. De baltiske tyskere brugte atollen til at producere copra-olie fra kokosnødder.
1886 blev atollen som en del af Marshalløerne officielt koloniseret af Tyskland, men den havde en isoleret tilværelse, da den aldrig fik nogen økonomisk betydning.
Eksterne henvisninger
Referencer
- ^ Om storleken
- ^ exxun.com
- ^ "The Natural History of Enewetak Atoll". 1987. s. 333.
 | Spire |  |
|
Medier brugt på denne side
The "Baker" explosion, part of Operation Crossroads, a nuclear weapon test by the United States military at Bikini Atoll, Micronesia, on 25. juli 1946. The wider, exterior cloud is actually just a condensation cloud caused by the Wilson chamber effect, and was very brief. The actual mushroom cloud is inside the condensation cloud (compare with this image, a photo taken slightly later, after the condensation cloud had cleared). The water released by the explosion was highly radioactive and contaminated many of the ships that were set up near it. Some were otherwise undamaged and sent to Hunter's Point in San Francisco, California, United States for decontamination. Those which could not be decontaminated were sunk a number of miles off the coast of San Francisco.
Map (rough) Marshall islands, own work composed from various mapreferences