Bezirk Altona

Bezirk Altona er det vestligste af de syv bezirke (distrikter) i den tyske bystat Hamborg.[1] Det er for størstedelens vedkommende identisk med den indtil 1936 selvstændige by Altona – med undtagelse af Eidelstedt og Stellingen-Langenfelde, der nu tilhører Hamborgs Bezirk Eimsbüttel, samt nogle ændringer af grænsen til St. Pauli.

Bydele

Bezirket består af 14 bydele, der pr. 2001 kan opdeles i tre typer alt efter bebyggelser og befolkningstæthed:

  • De østlige bydele i bezirket (Altona-Altstadt, Altona-Nord, Ottensen og den i 2008 nyoprettede bydel Sternschanze), der stort set svarer til den gamle bykerne, med 9.400 til 11.300 indbyggere pr. km² (mestendels etagebyggeri)
  • De nordligt beliggende bydele (Bahrenfeld, Groß Flottbek, Iserbrook, Lurup, Osdorf), med 2.300 til 5.000 indbyggere pr. km² (blandet byggeri)
  • De vestlige Elb-forstæder (Blankenese, Nienstedten, Othmarschen og Rissen) herunder den delvist landlige bydel Sülldorfs, med 900 til 1.800 indbyggere pr. km² (overvejende parcelhuse og villaer).

Geografi

Altona grænser i syd og øst op til Bezirk Hamburg-Mitte, i nordøst til Bezirk Eimsbüttel og i nord og vest til delstaten Slesvig-Holsten; desuden udgør midten af Elben hhv. den ubeboede ø Neßsand i sydvest grænsen mod delstaten Niedersachsen.

Landskabsmæssigt er bezirket opdelt i tre striber land, som over cirka 15 km løber fra vest til øst parallelt med Elben:

  • Den meget smalle, ikke inddæmmede "Elbstrand", begrænset af en stejlt stigende skråning til oplandet.
  • Den i saaleistiden opståede "højbred" (randmorænevold), som i Blankenese (Falkenstein, Bismarckstein, Süllberg) rager op i en højde til cirka 90 meter, og kun på få steder er gennembrudt på grund af udmunding af bække; ved Fischmarkt af Pepermölenbek og i Teufelsbrück af Flottbek.
  • Den indenlands tilstødende, overvejende flade gest, hvis nordvestlige del stadig anvendes til landbrug (Osdorfer hhv. Sülldorf-Rissener Feldmark), og hvor Klövensteen desuden udgør et større skovområde.

Kilder

  1. ^ Bezirksverwaltungsgesetz (BezVG) vom 6. Juli 2006. Freie und Hansestadt Hamburg. Hentet 9. oktober 2014.

Medier brugt på denne side