Beta-blokker

Kemisk struktur af propranolol, en af de første beta-blokkere.

Beta-blokkere (også kendt som β-blokkere, beta-receptorblokerende midler, beta-antagonister, beta-adrenerge antagonister, beta adrenoceptor antagonister) er en gruppe lægemidler.

Beta-blokkere påvirker beta-receptoren. Beta-receptorer findes på celler i hjertemuskulaturen, glat muskulatur, luftveje, arterier, nyrer og andre væv der er del af det sympatiske nervesystem og som medvirker til stressresponset, specielt når de påvirkes af adrenalin. Beta-blokkere hæmmer bindingen af adrenalin og andre stresshormoner til receptoren, og svækker derved virkningen af stresshormoner.

Beta-blokkere anvendes til behandling af hypertension, angina pectoris, arytmi, hjerteinsufficiens, tyrotoksikose og forebyggende imod migræne. Visse beta-blokkere anvendes som øjendråber til behandling af grøn stær (glaukom).

Beta-blokkere i klinisk brug

Følgende beta-blokkere var i klinisk brug i Danmark pr. december 2012 (handelsnavne er anført i parentes):

  • Atenolol (Atenodan, Tenormin, Uniloc)
  • Bisoprolol (Cardicor, Emconcor, Speridol)
  • Carvedilol
  • Esmolol (Brevibloc)
  • Labetalol (Trandate)
  • Metoprolol (Mepronet, Metocar, Metomylan, Seloken, Selo-Zok)
  • Nebivolol (Hypoloc, Lobivon)
  • Pindolol (Hexapindol, Viskén)
  • Propranolol
  • Sotalol
  • Timolol (Optimol, Timogel, Timoptol-LA, Timosan)

Bivirkninger

Negative sideeffekter forbundet til Beta-blokere inkluderer: kvalme, diarré, bronkospasme, åndenød, kolde hænder og fødder, forværring af Raynauds syndrom, bradykardi, lavt blodtryk , hjertestop, hjerteblok, træthed, svimmelhed, hårtab, unormalt syn, hallucinationer, søvnløshed, mareridt, seksuel dysfunktion, impotens, depression og/eller ændring af glukose og lipid stofskifte.[1]

Referencer

Medier brugt på denne side