Beskøjt
En beskøjt (latin nauticus panis, panis nauticus, panis militaris[1][2][3][4][5]) er en simpel, kompakt og meget hård kiks eller brød, lavet af mel, vand og nogle gange husholdningssalt. De er billige og langtidsholdbare og anvendes som mad i fraværet af fordærvelig mad. I gamle dage var beskøjter almindelige spise på lange rejser, på skibe og som en del af soldaters feltration.[6] En beskøjt kaldes også skibskavring, skonrog, skibskiks, skibsbrød og skibstvebak.[7][8] Grundet beskøjters store hårdhed fik de mange øgenavne på mange sprog bl.a. pløkker og tagsten.[7]
Beskøjter blev i gamle dage typisk bagt to gange for at drive så meget fugt ud som muligt, så beskøjterne kunne holde længere.
Den eneste næring i beskøjter er melets proteiner og stivelse. Der er stort set ingen vitaminer i beskøjter, hvilket betød, at mennesker som alene fik beskøjter gennem længere tid, kom til at lide af vitaminmangel, som viste sig som skørbug (C-vitamin-mangel).
Der spises i dag mange skibskiks i Grønland. Virksomheden Kjeldsen Bisca A/S leverede omkring år 2000 årligt 70 tons skibskiks til Grønland.[9]
Etymologi
Beskøjt er en fordanskning af det franske ord biscuit. Biscuit der igen stammer fra latin bis coctus, "bagt to gange".[10]
Se også
Kilder/referencer
- ^ pompeiin.com: PANIS ROMANVM. Roman Bread: The History And Evolution Of Bread In Rome. Revised By Lady Gwenhwyvar merch Rhufain dun Breatann Citat: "...Panis militaris -- Soldier’s bread. It commonly came in two varieties. Casternsis: camp bread. Mundus: marching bread. Both were a type of hard dry biscuit that had to be soaked before eaten. (Pliny. N.H. XVIII-68)...Panis nauticus -- Much like soldier’s bread. Known as ship’s biscuits. (Pliny. N.H. XXII-138)..."
- ^ kalkarsordbog.dk: skibskavring
- ^ Kilde fra la:Panis: Plinii Naturalis Historia 18.67: "lex certa naturae, ut in quocumque genere pani militari tertia portio ad grani pondus accedat, sicut optumum frumentum esse, quod in subactum congium aquae capiat. quibusdam generibus per se pondus, sicut Baliarico: modio tritici panis p. 35 reddit; quibusdam binis mixtis, ut Cyprio et Alexandrino XX prope libras non excedentibus."
Historia Augusta, Aurelianus 9.6: "Quare sinceritas tua, mi parens carissime, supra dicto viro ad[f]iciet, quamdiu Romae fuerit, panes militares mundos sedecim, panes militares castrenses quadraginta, vini mensalis sextarios quadraginta, porcellum dimidium, gallinaceos duos, porcinae pondo triginta, bubulae pondo quadraginta, olei sextarium unum et item [olei sextarium unum] liquaminis sextarium unum, salis sextarium unum, herbarum, holerum quantum sat est." - ^ Kilde fra la:Panis: Plinii Naturalis Historia 22.138: "vetus aut nauticus panis tusus atque iterum coctus sistit alvum."
- ^ romanobritain.org: Military Bread (Panis Militaris)
- ^ "Hardtack". KenAnderson.com. Arkiveret fra originalen den 11. marts 2007. Hentet 23. februar 2019.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link), - ^ a b Sømandens kogebog af Henning Henningsen
- ^ ordnet.dk: Skibsbrød
- ^ 8. februar 2001, religion.dk: Beskøjter er stadig sagen. Helene Moe Citat: "...Fabrikken leverer årligt 70 ton til Grønland med et befolkningstal på bare 55.000. Kiksene, som specielt den ældre generation er glade for, bruges stadig som nødrationer på de grønlandske skibe, men de indgår også i vid udstrækning i såvel det traditionelle måltid som i festmåltider. - .Jeg har ladet mig fortælle, at man dypper kiksene i snaps for at blødgøre dem, lyder det fra Lone Mie Olsen..."
- ^ ordnet.dk: Beskøjt, biskuit
- ^ ordnet.dk: tvebak
Medier brugt på denne side
(c) Paul A. Cziko, CC BY 2.5
En beskøjt, formodentlig den ældste i verden, der bliver udstillet i museet for søfart ved Kronborg slot, Helsingør, Danmark. Mærkaten viser at beskøjten dateres til at være fra 1852. (Klippet version af foto for brug i mindre plads).
Forfatter/Opretter: Infrogmation of New Orleans, Licens: CC BY-SA 3.0
Preserved hardtack from U.S. Civil War, Wentworth Museum, Pensacola, Florida.