Bersærkergang
Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.
Begrebet "at gå bersærk" anvendes i dag i betydningen "at gå amok" eller opføre sig ukontrolleret.[1]
Betydning og etymologi
Der er to fortolkninger af betydningen af ordet Bersærker:
(1) "Bjørnedragt": Navnet skyldes, at bersærker var klædt i bjørneskind[2] (oldnordisk: "ber" (bjørn) + "serkr" (særk: skjorte, kjortel)). Muligvis fordi de mente, at kunne opnå bjørnens styrke og uovervindelighed, muligvis fordi bjørnen var et af de dyr, der repræsenterede Odin.
(2) "Ubeskyttet": Navnet skyldes , at bersærker gik i kamp uden beskyttelse, dvs. "i bar (uden) særk (en slags kjortel)".[3] Denne fortolkning skyldes muligvis en forveksling af ordene "ber" (bjørn) og "berr" (bar) hos Snorri Sturluson og er ifølge en kilde nu opgivet[4][3]
Bersærkergang tilføjer ordet "gang" til ovenstående og henviser til aktiviteten "at gå bersærk" som i moderne dansk (f.eks. kapgang). Dvs. at "bersærk" hverken er en militær rangorden/funktion eller en permanent stillingsbetegnelse; når bersærkergangen er overstået er de ikke længere bersærker.[kilde mangler]
Årsagen til besærkergang
Der er flere meninger om, hvad der fremkaldte bersærkergang: En populær antagelse[kilde mangler] er at bersærken drak en drik brygget på fluesvamp inden kampen, mens andre[kilde mangler] ser tilstanden som shamanistisk trance, som kunne besætte krigere inden kampen. Der er dog hverken historisk eller arkæologisk belæg for teorien om fluesvamp[kilde mangler].
Bulmeurt (Hyoscyamus niger) kan føre til trance og kan være det narkotiske stof, som bersærkerne har brugt. Man har fundet frø fra den giftige bulmeurt i flere kvindegrave fra norden, hvor vølver (stavbærere) lå begravet, f.eks. ved Fyrkat ved Hobro.[5]
Bersærkergang i sagaer
Der findes adskillige beretninger om bersærker fra sagaer. Det tidligste vi kender til er Haraldskvæði, der blev skrevet af Torbjørn Hornkløve i slutningen af 800-tallet. Torbjørn var en af Harald Hårfagers hirdskjalde og beskrev ulfheðnar, mænd klædt i ulveskind, der kæmpede med spyd i stor blodrus.
Ligeledes finder vi i Snorri Sturlusons Ynglingesaga beretninger om mænd uden rustning, der løb frem gale som ulve og stærke som bjørne beskyttet af Odin.
I 1015 gjorde jarl Erik Håkonsson alle bersærker fredløse i Norge.[kilde mangler]
Se også
Referencer
- ^ Opslag "bersærk" i Den Danske Ordbog
- ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. Udgave, Bind III. s. 86. (via Projekt Runeberg
- ^ a b Natmus.dk om bersærkergang
- ^ Simek, Rudolf (1995). Lexikon der germanischen Mythologie. Stuttgart: Alfred Kröner. s. 47. ISBN 978-3-520-36802-7.
- ^ En vølve fra Fyrkat? natmus.dk hentet 1. april 2023 web.archive.org
Eksterne kilder og henvisninger
- Berserkene – hva gikk det av dem? Tidsskrift for Den norske legeforening, Nr. 24 – 16. desember 2004
|
Spire |
|
Medier brugt på denne side
Map of Denmark with flag.
(c) Pmh, CC BY-SA 3.0
Vikingerollespillere der viser showkamp til vikingetræf i Hobro. Bersærkeren forrest må holdes af sin kampfælle for at han ikke i sin sanseløse galskab skal smadre publikum eller venner.