Beryl
Beryl | |
---|---|
(c) Rob Lavinsky, iRocks.com – CC-BY-SA-3.0 | |
Generelt | |
Kategori | Cyklosilikat |
Formel | Be3Al2(Si O3)6 |
Strunz-klassificering | 09.CJ.05 |
Krystalsystem | Heksagonalt |
Enhedscelle | a = 9,21 Å, c = 9,19 Å; Z = 2 |
Identifikation | |
Molvægt | 537,50 |
Farve | Grøn, blå, gul, farveløs, pink og andre farver |
Tvilling | Sjælden |
Spaltning | Uperfekt på {0001} |
Brydning | konkoidalt til uregelmæssig |
Hårdhed | Skørt |
Mohs' skala-hårdhed | 7,5–8 |
Glans | Glasagtig til harpiksagtig |
Optiske egenskaber | Enakset (-) |
Lysbrydning | nω = 1,564–1,595 nε = 1,568–1,602 |
Dobbeltbrydning | δ = 0,0040–0,0070 |
Pleokroisme | Svag til tydelig |
Fluorescens | Ingen [1] Svagt violet (Morganit) |
Transparens | Gennemsigtigt til gennemskinneligt |
Henvisninger | [2][3][4][5] |
Beryl er et mineral med den kemiske formel Be3Al2(SiO3)6. De heksagonale krystaller af beryl kan være meget små og op til ni meter lange. Ren beryl er farveløs, så små mængder af metal kan farve det grønt, blåt, rødt, hvidt eller gult i mange nuancer[6].
De mest kendte varieteter er de grønne smaragder, der har små mængder af krom i krystalgitteret og de blå akvamariner, der har små mængder af jern.
Beryl er en vigtig berylliummalm[7].
Forekomster
Beryl i forskellige farver findes mest udbredt i granitisk pegmatit, men ses også i glimmerskifer i Uralbjergene og i kalk i Colombia. Beryl ses ofte sammen med tin- og wolfram-holdig malm. I Europa findes beryl i Norge, Østrig, Tyskland, Sverige (især morganit), Irland og Rusland. Også Brasilien, Colombia, Madagaskar, Mozambique, Sydafrika, USA og Zambia har berylforekomster.
Pegmatitten i New England har frembragt nogle af de største beryler, der er fundet, herunder en massiv krystal fra Bumpus Quarry i Maine, der målte 5,5 meter gange 1,2 meter og vejede omkring 18 tons. I 1999 var verdens største kendte krystal en berylkrystal fra Malakialina, Madagaskar, 18 meter lang og 3,5 meter i diameter, med en vægt på 380 tons.[8]
Beryl er New Hampshires state mineral (delstatsmineral).
Referencer
- ^ Nogle frakturfyld-materiale, der anvendes til at forbedre smaragders klarhed, er fluorescente, men selve stenen er ikke.
- ^ Beryl mineral information and data, Mindat
- ^ Beryl Webmineral
- ^ Handbook of Mineralogy
- ^ Schumann, Walter, 2013, Gemstones of the World, 5th ed., ISBN 1-454-90953-6
- ^ Side 471-72 i Cornelis Klein og Cornelius S. Hurlbut: Manual of Mineralogy, 1993, John Wiley & Sons, ISBN 0-471-59955-7
- ^ Side 96 i Politikens Stenguide, Sue Rigby, 1992, Politikens Forlag, ISBN 87-567-5067-6
- ^ G. Cressey and I. F. Mercer, (1999) Crystals, London, Natural History Museum, page 58
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Beryl
|
|
Medier brugt på denne side
Source: Chris Ralph. This photo taken by Chris Ralph of Nevada-outback-gems.com [1], Photographer and author: photo taken by author.
(c) Rob Lavinsky, iRocks.com – CC-BY-SA-3.0
Beryl (Var.: Aquamarine)
- Locality: Nagar (Nagir), Hunza Valley, Gilgit District, Northern Areas, Pakistan (Locality at mindat.org)
- Size: 12.7 x 11.6 x 8.1 cm.
- This piece has a vibrant, beautiful "aqua blue" color to it that is at the top of the spectrum for an aquamarine from this particular locality. The largest crystal is 6 cm, flat-laying. More interesting are the broad, gemmy, terminations which are 2-3 cm across, and where you can look down into the crystal core. The lustre is glassy and bright. Weighs 1369 grams.