Bersærkergang

En livagtig genopførelse af bersærkergang.

Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvorunder en kriger (en bersærker) angriber sanseløst og vildt.

Begrebet "at gå bersærk" anvendes i dag i betydningen "at gå amok" eller opføre sig ukontrolleret.[1]

Betydning og etymologi

Der er to fortolkninger af betydningen af ordet Bersærker:
(1) "Bjørnedragt": Navnet skyldes, at bersærker var klædt i bjørneskind[2] (oldnordisk: "ber" (bjørn) + "serkr" (særk: skjorte, kjortel)). Muligvis fordi de mente, at kunne opnå bjørnens styrke og uovervindelighed, muligvis fordi bjørnen var et af de dyr, der repræsenterede Odin.
(2) "Ubeskyttet": Navnet skyldes , at bersærker gik i kamp uden beskyttelse, dvs. "i bar (uden) særk (en slags kjortel)".[3] Denne fortolkning skyldes muligvis en forveksling af ordene "ber" (bjørn) og "berr" (bar) hos Snorri Sturluson og er ifølge en kilde nu opgivet[4][3]

Bersærkergang tilføjer ordet "gang" til ovenstående og henviser til aktiviteten "at gå bersærk" som i moderne dansk (f.eks. kapgang). Dvs. at "bersærk" hverken er en militær rangorden/funktion eller en permanent stillingsbetegnelse; når bersærkergangen er overstået er de ikke længere bersærker.[kilde mangler]

Årsagen til besærkergang

Der er flere meninger om, hvad der fremkaldte bersærkergang: En populær antagelse[kilde mangler] er at bersærken drak en drik brygget på fluesvamp inden kampen, mens andre[kilde mangler] ser tilstanden som shamanistisk trance, som kunne besætte krigere inden kampen. Der er dog hverken historisk eller arkæologisk belæg for teorien om fluesvamp[kilde mangler].

Bulmeurt (Hyoscyamus niger) kan føre til trance og kan være det narkotiske stof, som bersærkerne har brugt. Man har fundet frø fra den giftige bulmeurt i flere kvindegrave fra norden, hvor vølver (stavbærere) lå begravet, f.eks. ved Fyrkat ved Hobro.[5]

Bersærkergang i sagaer

Der findes adskillige beretninger om bersærker fra sagaer. Det tidligste vi kender til er Haraldskvæði, der blev skrevet af Torbjørn Hornkløve i slutningen af 800-tallet. Torbjørn var en af Harald Hårfagers hirdskjalde og beskrev ulfheðnar, mænd klædt i ulveskind, der kæmpede med spyd i stor blodrus.

Ligeledes finder vi i Snorri Sturlusons Ynglingesaga beretninger om mænd uden rustning, der løb frem gale som ulve og stærke som bjørne beskyttet af Odin.

I 1015 gjorde jarl Erik Håkonsson alle bersærker fredløse i Norge.[kilde mangler]

Se også

Referencer

  1. ^ Opslag "bersærk" i Den Danske Ordbog
  2. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. Udgave, Bind III. s. 86. (via Projekt Runeberg
  3. ^ a b Natmus.dk om bersærkergang
  4. ^ Simek, Rudolf (1995). Lexikon der germanischen Mythologie. Stuttgart: Alfred Kröner. s. 47. ISBN 978-3-520-36802-7.
  5. ^ En vølve fra Fyrkat? natmus.dk hentet 1. april 2023 web.archive.org

Eksterne kilder og henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie

Medier brugt på denne side

DenmarkStub2.svg
Map of Denmark with flag.
Guldhorn worm.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Berserker.jpg
(c) Pmh, CC BY-SA 3.0
Vikingerollespillere der viser showkamp til vikingetræf i Hobro. Bersærkeren forrest må holdes af sin kampfælle for at han ikke i sin sanseløse galskab skal smadre publikum eller venner.