Berninapasset

Berninapasset
Passo del Bernina Berninapass Bernina Pass
Udsigt fra toppen af passet i retning mod Pontresina, Schweiz
Højde	2.328 m.o.h.[1]
Længde	37 km[2]
Krydses af	Schweiziske landevej 29[3]
Sted	Bernina Alperne i  Schweiz
Kæde	Alperne
Koordinater	46°24.744′N 10°1.71′Ø / 46.412400°N 10.02850°Ø / 46.412400; 10.02850
Berninapasset
Tværsnit af Berninapas-vejen fra Samedan til Poschiavo

Berninapasset (2.328 m.o.h.^[4]) (italiensk: Passo del Bernina) er et højt bjergpas i Bernina-kæden af Alperne i kanton Graubünden i Schweiz. Det forbinder St. Moritz i Engadindalen med det ligeledes schweiziske, italiensk-talende Val Poschiavo, som ender i den Italienske by Tirano i Valtellina.

Berninapasset krydses af vej og tog. Turisttoget Bernina Express kører året rundt mellem Chur og Tirano.^[5] Toget krydser passet vest for vejen ved 2.253^[5] meter ved Ospizio Bernina.^[5] Det er den højeste almindelige jernbanerute i Europa.^[5]

Navnemæssigt må man ikke forveksle Berninapasset med San Bernardinopasset eller med det store Store Sankt Bernhard pas såvel det lille Lille Sankt Bernhard pas begge beliggende i den vestlige del af de vestlige alper.

• 
  Vej og togbane på Bernina
• 
  Vejpassets højeste sted
• 
  Bernina Express undervejs
• 

  (c) Celesta, CC BY-SA 3.0
  Piz Palue 3.901 m.o.h.
• 
  Lago Bianco^[6]
• 
  Bernina Express på Bernina Bahn

Anlæggelsen af vejen begyndte i 1842. Chef for ingeniørarbejdet var Rudolf Albertini (1821-1896) fra Zuoz. Arbejdet blev færdigt i 1865, og et hospice i en højde på 2.307 meter (7.569 ft) blev også åbnet. Sidenhen er vejen blevet gjort bredere flere gange. Siden 1965 har vejen været åben hele året, selv om der er sne i 8 måneder. Dette gør Berninapasset til et af de højeste pas i Alperne, der er farbart året rundt.

Passet var en vigtig handelsrute over Alperne i middelalderen. I 1410 blev flere lokalsamfund nord og syd af passet enige om at arbejde sammen for at opretholde det. I 1512 blev den første vej over passet nævnt. Berninatrafikken nåede sit højdepunkt i midten af det 16. århundrede, efter Frankrig i 1548 havde etableret en posttjeneste mellem Chur og Aprica for at holde kontakten med Venedig sikker og hurtig.^[7] Med åbningen af den nye Markusstrasse fra Bergamo til Morbegno i 1593, med fortsættelse over Splügenpasset, mistede Bernina-trafikken sin betydning.^[7]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Berninapasset

• Profile on climbbybike.com (Webside ikke længere tilgængelig)