Bernhard ten Brink

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Bernhard ten Brink
Født	12. januar 1841 Amsterdam, Holland
Død	29. januar 1892 (51 år) Strasbourg, Frankrig
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Litteraturhistoriker, sprogforsker, universitetslærer, romanist
Arbejdsgiver	Philipps-Universität Marburg, Westfälische Wilhelms-Universität
Arbejdssted	Marburg
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Bernhard Egidius Konrad ten Brink (12. januar 1841 – 29. januar 1892) var en tysk litterærhistoriker og sprogforsker.

Skønt født i Amsterdam virkede ten Brink hele sit liv i Tyskland, studerede i Bonn, var siden universitetslærer, først i Münster, derpå i Marburg og sidst i Strassburg, hvor han var ordentlig professor i engelsk filologi fra 1873 til sin død. Med undtagelse af et par mindre arbejder, især Dauer und Klang; ein Beitrag zur Geschichte der Vokalquantität im Altfranzösischen (1879), drejede hans litterære produktion sig udelukkende om engelsk filologi, og især Chaucerforskningen skylder ham meget.

I skriftet Chaucer, Studien zur Geschichte seiner Entwickelung und zur Chronologie seiner Schriften (1870) opklarede han en del punkter i digterens udviklingsgang og forhold til sine kilder; 1884 udkom det fortræffelige skriftet Chaucer's Sprache und Verskunst. I Beowulf-Untersuchungen (1888) gik han med stor dristighed videre på den af Müllenhoff banede vej at udskille forskellige forfattere og interpolatorer i det gamle digt.

ten Brinks livs hovedværk er dog hans Geschichte der englischen Litteratur (I, 1877; II, 1889), der bringer fremstillingen ned til midten af 16. århundrede; dette værk udmærker sig ved nøjagtighed i enkeltheder og åndfuld kombinations- og fremstillingsevne. Også de senere perioder af engelsk litteratur, især Shakespeare, beskæftigede ten Brink sig med; men han nåede ikke at få noget offentliggjort derom; efter hans død blev dog en mindre række populære forelæsninger udgivne under titlen Shakespeare, fünf Vorlesungen aus dem Nachlass von Bernhard ten Brink (1893).

Kilder

• Brink, Bernhard ten i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)