Bernard Hopkins

Bernard Hopkins

Bernard Hopkins 2010.jpg

Personlig information
Født15. januar 1965 (56 år) Rediger på Wikidata
Philadelphia, Pennsylvania, USA Rediger på Wikidata
Højde185 cm Rediger på Wikidata
Vægt79 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBokser Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserThe Ring magazine - Årets Comeback (2010) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Bernard Hopkins' hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Bernard Hopkins

Bernard Hopkins (født 15. januar 1965) er en pensioneret amerikansk bokser. Han boksede i letsværvægt, men var verdensmester i mellemvægt i 10 år og forsvarede sine titler 20 gange, hvilket er rekord. Den 9. marts 2013 blev han den ældste verdensmester nogensinde, da han besejrede Tavoris Cloud og vandt IBF-titlen i letsværvægt. Med sejren over Beibut Shumenov udbyggede han sin egen rekord og vandt samtidig WBA-titlen i letsværvægt.

Bernard Hopkins havde en meget hård opvækst. Familien var fattig, og han blev hurtigt involveret i kriminelle aktiviteter. Allerede da han var 18 år gammel, havnede han i fængsel. Efter at være blevet løsladt begyndte han næsten tre år senere at gå til boksning. Hans første titelkamp var mod Roy Jones Jr. i 1993, men han tabte. Efter endnu et mislykket forsøg på at blive verdensmester besejrede han den 29. april i 1995, IBF-mesteren Segundo Mercado fra Ecuador via KO i 7. omgang.

Den 14. april 2001 vandt han over WBC-mesteren Keith Holmes. Den 29. september samme år knockoutede han WBA-mesteren Felix Trinidad. Han blev kåret til Fighter of the Year 2001 af Ring Magazine og World Boxing Hall of Fame. I 18. september 2004 mødte han WBO-mesteren Oscar de la Hoya, og vandt på knockout. Han blev den første bokser nogensinde til at være indehaver af bælterne fra alle de fire store bokseorganisationer.

Den 16. juli 2005 tabte han alle titlerne til Jermain Taylor. Det var den første kamp han tabte i over tolv år.

Hopkins vs. Tarver

Efter sine to nederlag til Jermain Taylor forventede mange at Hopkins, der på daværende tidspunkt havde rundet de 41, ville stoppe sin karriere. I stedet mødte han letsværvægtsverdensmesteren Antonio Tarver som netop havde besejret Roy Jones Jr. imponerende to gange. Tarver var således storfavorit til at vinde kampen, men Hopkins leverede en imponerende præstation og vandt kampen 118-109 på alle 3 scorecards. Hopkins vandt desuden også $250.000 i et væddemål med Tarver, idet Tarver ikke var i stand til at stoppe Hopkins indenfor de første 6 omgange.

Hopkins vs. Pavlik

I oktober 2008 mødte Hopkins den dengang ubesejrede Kelly Pavlik der kom ind til kampen med 34 sejre, heraf 31 på knockout. Hopkins blev ikke spået mange chancer og det var forventet at Pavlik skulle blive den første til at slå Hopkins ud. Pavlik, som var verdensmester hos WBC og WBO havde forinden besejret Hopkins' overmand Jermain Taylor to gange, den ene gang på knockout. Det skulle imidlertid gå anderledes og Hopkins leverede en af sine mest imponerende præstationer og udboksede Pavlik, der flere gange sejlede på randen af knockout. Hopkins vandt kampen på point med imponerende 117-109, 119-106, 118-108.

Hopkins vs. Cloud

Den 9. marts 2013 blev Hopkins den ældste verdensmester nogensinde da han vandt IBF titlen i letsværtvægt med pointsejren over den dengang ubesejrede Tavoris Cloud der kom til kampen med 24 sejre, 19 på knockout.

Hopkins vs. Shumenov

Den 19. april 2014 blev Hopkins den ældste verdensmester nogensinde til at forene to store titler, da han pointbesejrede Beibut Shumenov og blev vandt WBA-titlen i letsværvægt.

Hopkins vs. Kovalev

Den 8. November 2014 møder Hopkins den ubesejrede Sergey Kovalev (25 sejre, 23 på knockout, 1 uafgjort) i en kamp om Hopkins IBF og WBA titler, samt Kovalevs WBO titel.

Eksterne henvisninger

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
BokserSpire
Denne biografi om en amerikansk bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump

Medier brugt på denne side

Boxing pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports - Boxing. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
Bernard hopkins.jpg
Forfatter/Opretter: Rditucci, Licens: CC BY 3.0
Bernard Hopkins at Madison Square Garden in New York City during fight with Tito Trinidad.
Bernard Hopkins 2010.jpg
Forfatter/Opretter: DEWALT POWER TOOLS FIGHT NIGHT CLUB 2010, Licens: CC BY 2.0
Bernard Hopkins at the Fight Night Club event.