Bern-konventionen (naturbeskyttelse)
For alternative betydninger, se Bern-konventionen. (Se også artikler, som begynder med Bern-konventionen)
For alternative betydninger, se 
Konventionen om bevarelse af europæiske, vilde dyr og planter og naturlige habitater af 1979, bedre kendt som Bernkonventionen, trådte i kraft den 1. juni 1982.
Den er nu undertegnet af de 39 medlemsstater i Europarådet, sammen med den EU, Monaco, Burkina Faso, Marokko, Tunesien og Senegal.
Algeriet, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Kap Verde, Vatikanstaten, San Marino og Rusland er blandt de ikke-undertegnende lande, som har observatørstatus ved komiteens møder.
Mål og hensigter
Konventionen søger at opnå:
- bevaring af den vilde flora and fauna og deres naturlige habitater;
- fremme af samarbejde mellem staterne;
- overvågelse og kontrol med truede og sårbare arter;
- medvirken til at skaffe bistand angående juridiske og videnskabelige emner.
Konventionen førte i 1998 til skabelsen af smaragdnetværket for Areas of Special Conservation Interest (ASCIs), som gælder for alle konventionsstaternes samlede territorium, og som arbejder sammen med den EU's Natura 2000-program.
Bilag
Der er fire bilag, som opregner særligt beskyttelsesværdige arter. Den stående kommitté rådgives af et antal ekspertgrupper, og den opdaterer bilagene med jævne mellemrum:
- strengt beskyttede plantearter – Bilag I
- strengt beskyttede dyrearter – Bilag II
- beskyttede dyrearter – Bilag III
- forbudte midler og metoder til indfangning, aflivning og andre former for udnyttelse – Bilag IV
Se også
- Miljøaftaler
- Økologi
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Participation in the Berne Convention on the Conservation of European Wildlife and Natural Habitats ('Berne Convention' or 'Bern Convention'), adopted by the Council of Europe on 19 September 1979 in Bern, and effective since 1 June 1982.