Berkelium

Berkelium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Bk
Atomnummer	97
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 27, 8, 2
Gruppe	Ingen (Actinider)
Periode	7
Blok	f
Atomare egenskaber
Atommasse	(247)
Elektronkonfiguration	[Rn] 5f9 7s²
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 27, 8, 2
Kemiske egenskaber
Elektronegativitet	1,3 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast stof
Massefylde (fast stof)	(alfa) 14,78 g/cm³; (beta) 13.25
Smeltepunkt	(beta) 986 °C
Varmeledningsevne	10 W·m–1K–1
Magnetiske egenskaber	Ingen data
	v; d; r;

Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system. Det er et radioaktivt metal som tilhører actiniderne. Det blev fremstillet ved at bombardere americium med alfapartikler.

Karakteristika

I 2004 var berkelium ikke fremstillet i ren form, men det er forudsagt at det er et sølv-hvidt metal som nemt oxideres i luft ved forhøjede temperaturer og som ville være opløseligt i fortyndet syre.

Røntgenspredningsteknikker har været brugt til at identificere forskellige berkeliumforbindelser, som f.eks. berkeliumdioxid (BkO₂), berkeliumfluorid (BkF₃), berkeliumoxyklorid (BkOCl) og berkeliumtrioxid (BkO₃). I 1962 blev der fremstillet synlige mængder af berkeliumklorid. Dette var første gang der blev fremstillet synlige mængder af en ren berkeliumforbindelse.

Ligesom de andre actinider akkumuleres berkelium i knoglevæv. Grundstoffet finder ingen anvendelse udenfor grundforskningen, og spiller ingen biologisk rolle.

Historie

Berkelium blev opdaget af Glenn T. Seaborg, Albert Ghiorso, Stanley G. Thompson, og Kenneth Street på Berkeley i december 1949. ²⁴³Bk (halveringstid 4,5 timer) og to neutroner blev fremstillet ved at bombardere ²⁴¹Am med alfapartikler. En af berkeliums længstlevende isotoper blev senere syntetiseret ved at bestråle ²⁴⁴Cm med neutroner.

Isotoper

19 radioisotoper af berkelium er blevet karakteriseret, hvoraf de mest stabile er ²⁴⁷Bk med en halveringstid på 1.380 år, ²⁴⁸Bk med en halveringstid på >9 år og ²⁴⁹Bk med en halveringstid på 320 dage. De resterende radioaktive isotoper har halveringstider der er mindre end 5 dage, hvoraf den for de fleste er mindre end 5 timer.