Berit Ås

Berit Ås

Berit Ås.jpg

Berit Ås, 2004 2004
Personlig information
FødtBerit Skarpaas Rediger på Wikidata
10. april 1928 (93 år)
Fredrikstad Rediger på Wikidata
NationalitetNorge Norsk
Politisk partiArbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversity of Michigan,
Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetslærer, psykolog, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUniversitetet i Oslo Rediger på Wikidata
ArbejdsstedOslo Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af 1. klasse af Sankt Olavs Orden,
æresdoktor ved Uppsala Universitet,
æresdoktor ved Københavns Universitet,
Rachel Carson-prisen (1997) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Berit Ås (født 10. april 1928 i Fredrikstad) er en norsk SV-politiker og tidligere professor i socialpsykologi. Hendes faglige indsats omfatter blandt andet studier af kvindekultur, økonomi og udvikling af herskerteknikkerne.

Karriere

Ås er uddannet psykolog og arbejdede som lærer i 1953–54, 1954–57 som arbejdspsykolog ved Oslo arbejdskontor og derefter med forskellig forskning 1957–69. I 1969 blev hun universitetslektor i socialpsykologi ved Universitetet i Oslo og var ansat dér, til hun gik på pension i 1994. Hun blev førsteamanuensis i 1980 og professor i 1991.

Berit Ås er æresdoktor ved Københavns Universitet, universitetet i Halifax i Canada og ved Uppsala Universitet. Hun blev Ridder1 af St. Olavs Orden i 1997 og modtog en international akademikerpris fra Amsterdams universitet i 1988.

De fem herskerteknikker

Hun er særlig kendt for at have identificeret de de fem herskerteknikker i 1979. [1] I virkeligheden havde hun lånt begrebet fra den norske psykolog Ingjald Nissen, som havde skrevet om det i Psykopaternes diktatur fra 1945. Først i 2007 skrev hun selv, at Nissen nok ville have "vendt sig i graven", hvis han havde vidst, "at jeg tilskrives at have lanceret begrebet herskerteknik". Hun omtalte imidlertid ikke sin kollega Harriet Holter, der allerede havde skrevet om mænds herskerteknikker mod kvinder og kan have introduceret begrebet for Ås. Derimod omtalte Ås filosoffen George Edward Moore, men han har ikke skrevet om herskerteknikker. [2]

Politik

Da Sosialistisk Venstreparti blev dannet i 1975, blev hun partiets første leder og var det til 1976. Hun var medlem af formandskabet i Asker (1967–75), vareordfører (197175) og stortingsrepræsentant fra 1973. Hun var initiativtager til den norske afdeling af Women’s International Strike for Peace i 1961 og leder af "Kvindeaktionen mod norsk medlemskab i EEC" i 1972. Hun er fylkesstyremedlem i Nei til EU i Akershus. Hun var styreleder i Stiftelsen "Kvinneuniversitetet" fra 1983.

Biografi

Ebba Haslund har skrevet biografien Ild fra Asker om Ås og hendes kontor, hvor der ved døren stod en skulptur i legemstørrelse af en mand med blonde-forklæde og skilt på maven: "Manden er menneskets bedste ven". Biografien omtaler også Ås' besøg i New York, hvor hun mødte John Lennon og Yoko Ono. Ås og hendes ledsager tilbød at lære Lennon touch-systemet på skrivemaskine. Hun og hendes ledsager blev inviteret hjem til lejligheden ved Central Park, hvor de boede i flere dage. [3]

Konspirationsteorier

Berit Ås har gjort sig bemærket ved at fremme konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001. Hun hævder, at flyangrebene kan være dataanimationer, og at katastrofen kan være iscenesat af amerikanske myndigheder. [4] Hun mener også, at vi udsættes for kemiske flyangreb i form af giftige kondensstriber, kaldt chemtrails. [5]

Henvisninger

  1. ^ Fem fingre mot mannssamfunnet - Litteratur - Dagbladet.no
  2. ^ [1] Sakkyndig.no: Nina Karin Monsen: "Feministopgør". Trykt i Morgenbladet og hentet 27. december 2017
  3. ^ Bøker
  4. ^ Fritanke.no: "Tidligere SV-leder afviser den officielle 9/11-version" [2]
  5. ^ Vi udsættes for kemiske flyangreb: [3]

Medier brugt på denne side

Berit Ås.jpg
Forfatter/Opretter: Bair175, Licens: CC BY-SA 3.0
Norwegian politician and feminist, Berit Ås, 2004