Berezanj-stenen
Berezanj-stenen | |
---|---|
Berezanj-stenen | |
Fundet | 1905 |
Fundsted | Berezanj |
Område | Ukraine |
Rejst | 1000-tallet |
Ristet af | evt. Grani |
Højde | 47 centimeter |
Bredde | 48 centimeter |
Dybde | 12 centimeter |
Placering | Museet i Odessa |
Samnordisk runtextdatabas | X UaFv1914;47 |
Berezanj-stenen er et runeristet stenfragment fra en stenkistegrav som blev fundet på øen Berezanj i Ukraine 1905.
Stenen blev opdaget ved udgravning i 1905 og var nær blevet smidt væk, men blev reddet af udgravningslederen Ernst von Stern. Ture J:son Arne mener at stenen, som blev fundet liggende, oprindeligt har været rejst på en gravhøj i nærheden,[1] men ifølge Riksantikvarieämbetet er det ikke en almindelig rejst runesten, men låget fra en stenkistegrav.[2]
Indskriften
Insdkriften lyder:
Translitteration | krani:kerþi:(h)ualf:þisi:iftir:kal:fi:laka:si(n) |
Transskription | Grani gærði hualf Þæssi æftir Karl felaga sin |
Oversættelse | Grani gjorde dette hvælv efter sin fælle Karl |
Tegnene i parentes er formodninger på grund af uklar ristning.
Stenen dateres til tidligst 1000-tallet, og dens udseende stemmer overens med denne periodes sten på Gotland, så man anteger at Grani og Karl var handelsmænd derfra, og at Karl er død i Berezanj, som var en handelsplads.
Stenen er i dag på museet i Odessa.
Kilder
- ^ T J Arne: Den svenska runstenen från ön Berezanj, Fornvännen, årgång 9, s 46
- ^ Finns det runstenar i andra länder? www.raa.se Arkiveret 28. april 2012 hos Wayback Machine
Koordinater: 46°36′00″N 31°24′36″Ø / 46.60000°N 31.41000°Ø
Medier brugt på denne side
The runestone from Berezanj, Ukraine.