Berettermodellen

Berettermodellen (også kaldet Hollywoodmodellen) er en model for dramatiske skelet, der bærer en beretning, f.eks en fortælling, en film, et teaterstykke, en TV-dokumentar eller en hvilken som helst anden form for dramatisk værk der udfolder sig over tid.

Kenneth Rowes Basic Dramatic Structure. Fra side 60 af Write That Play.^[1]

Berettermodellen består af følgende dele:^[2][1]

• Anslag: En appetitvækker, der anslår filmens tema, stemning og stil.
• Præsentation: Filmens personer og deres indbyrdes relationer, miljø og konflikter præsenteres.
• Uddybning: Det indbyrdes forhold mellem fortællingens personer, intriger og baggrund uddybes.
• Point of no return: Point of no return er kernen i fortællingen, hvor hovedpersonen sættes i en situation, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage
• Konfliktoptrapning: Hovedpersonen bevæger sig fremad mod målet og støder på forhindringer.
• Klimaks og Konfliktopløsning: Dette er fortællingens spændingsmæssig højdepunkt, hvor den afgørende modstand konfronteres, hvorefter konflikten løses.
• Udtoning: Efter klimaks forløses spænding og dramaet nedtones, hvorefter fortællingen afsluttes.

Hvem der præcist har udviklet modellen er uklart, men den kan spores tilbage til Aristoteles, der påpegede, at der, for at der kunne være tale om historie, skulle være en begyndelse, en midte og en slutning til stede. (1450b27).^[3]

Referencer

Se også

• Ottebenede essay - kinesisk struktur som minder om berettermodellen

Eksterne henvisninger

• Elisabeth Landbo og Anne Thommesen samt Susanne Wad (1999). "Hollywoodmodellen". Det Danske Filminstitut. Arkiveret fra originalen 24. marts 2008. Hentet 28. juni 2008.
• Mimi Olsen og Hans Oluf Schou (red): Levende billeder: grundbog i mediefag, Århus, 2020
• Studieportalens gennemgang af berettermodellen