Bent Stubkjær Pedersen

Bent Stubkjær Pedersen
Medlem af Folketinget
valgt i Ribe Amtskreds
Embedsperiode
8. december 1981 – 10. januar 1984
Personlige detaljer
Født29. september 1953 (70 år)
Grindsted, Danmark
Politisk partiCentrum-Demokraterne
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Bent Stubkjær Pedersen (født 29. september 1953 i Grindsted) er en dansk erhvervsmand og politiker som var medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne fra 1981 til 1984.[1] Han omtales også som Bent Stubkjær.

Pedersen blev født i Grindsted som søn af landmand Laurits Pedersen og hustru Martha Stubkjær Pedersen. Han gik i skole i Morsbøl, lidt udenfor Grindsted, 1960-1965 og i Grindsted 1965-1969 og på Sommersted Ungdomsskole i 1970. Fra 1974 til 1978 gik han på teknisk skole og handelsskole i Vejle. Han arbejdede som snedker i 1975 og var reklamekonsulent med eget reklamebureau 1976-1980. Fra 1980 var han salgschef i VM International Flagstangsindustri.[1]

Pedersen var medlem af amtsbestyrelsen for Centrum-Demokraterne i Vejle Amt 1974-1980 og formand for afdelingen i Vejle 1976-1979. Fra 1979 til 1980 var han medlem af partiets landsråd og af landsstyrelsen i 1980. Han var med til at stifte foreningen Aktive Lyttere og Seere i 1976.[1]

I 1977 blev han folketigskandidat for Centrum-Demokraterne i Grindstedkredsen.[1] Han blev valgt til Folketinget ved folketingsvalget 1981,[2] men opnåede ikke genvalg ved folketingsvalget 1984.[3]

Han har siden 2009 været direktør i og medejer af Best Energy[4] som opstiller vindmøller.[5][6][7][8] Han er også direktør i og har og har haft bestyrelsesposter i række selskaber hovedsageligt inden for energibranchen.[4]

Bent Stubkjær er kasserer i Foreningen for Forhenværende Folketingsmedlemmer.[9]

Referencer

  1. ^ a b c d Bent Stubkjær Pedersen (CD), Folketinget, 25. maj 2022, hentet 8. februar 2023
  2. ^ "Folketingsvalget den 8. december 1981", Statistiske Meddelelser, Danmarks Statistik, no. 7, s. 241, 1982
  3. ^ Folketingsvalget den 10. januar 1984, Danmarks Statistik, 1985, s. 244
  4. ^ a b "Bent Stubkjær Pedersen", profiler.tv2lorry.dk, TV 2 Lorry, arkiveret fra originalen 8. februar 2023, hentet 8. februar 2023
  5. ^ "Bent Stubkjær vil bygge 17 vindmøller", JydskeVestkysten, 12. november 2010, hentet 8. februar 2023
  6. ^ Viktor Brandt Kærgaard (21. april 2017), "Vinden blæser atter i vindbarons retning", Energywatch, Watch Medier, hentet 8. februar 2023
  7. ^ Louise Deruginsky (22. maj 2016), Vindmølleproducent lokker lokalområde med millioner, TV Midtvest, hentet 8. februar 2023
  8. ^ Annette Bruun Jarl (29. september 2013), "60 år: Bent Stubkjær er træt af modvinden", JydskeVestkysten, hentet 8. februar 2023
  9. ^ Martin Mauricio (27. august 2020), "Tidligere folketingsmedlemmer har valgt ny formand", Altinget.dk, hentet 8. februar 2023