Bent Høgsbro Østergaard
Bent Høgsbro Østergaard | |
---|---|
Født | 26. september 1904 |
Død | 31. oktober 1987 (83 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Grønthandler, dansk modstandskæmper i 2. verdenskrig |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Bent Høgsbro Østergaard (26. september 1904 Nyord – 31. oktober 1987 Thorstrup, Sig) er identisk med modstandsmanden kaldet Gemüse.
Han havde under besættelsen en grønt- og frugtforretning på Søndre Fasanvej 47 (Løvgården) på Frederiksberg, der blev benyttet til møder med sabotører. Blandt de mest kendte sabotører der kom hos "Gemüse", var "Flamme" og "Citronen". Blandt kammeraterne blev de kaldt "De tre musketerer". "Flamme", "Citronen" og "Gemüse" var med til at stifte Holger Danske-gruppe I.
Han var dansk fange nummer 0587 i den tyske koncentrationslejr Neuengamme. og kom hjem med de hvide busser .
Efter krigen overtog Bent Høgsbro Østergaard i november 1946 stillingen som lejrchef på flygtningelejren Dragsbæklejren ved Thisted. Han var flere gange lejrchef, senest i Østrig under Opstanden i Ungarn i 1956. Han har også været rejseleder for Tjæreborg Rejser. Efter speciel tilladelse er han bisat i haven på Thorstruphus nord for Sig.
Kilder og eksterne henvisninger
- Bent Høgsbro Østergaard i Frihedsmuseets modstandsdatabase
- Gemüse fortæller, I erindring om Flammen og Citronen, af Sofie-Amalie Høgsbro Østergaard ISBN 87-85211-58-3
- Gemüsen snød døden tre gange, men Flammen og Citronen døde. Avisartikel af Børge Therkildsen fra Jydske Tidende, 10. april 1983.
- Fra Seefliegerhorst Thisted til Dragsbæklejren Arkiveret 26. januar 2012 hos Wayback Machine.
- Flammen & Citronen´s kontakter "Gemüse".
Spire |