Bent Christiansen
Bent Christiansen (født 15. oktober 1938 i Hirtshals, død 12. august 2018 i Hjørring), sløjdskoleforstander, seminarierektor og ridder af Dannebrog:
Realeksamen i Hirtshals i 1955 og dernæst sømand i norsk udenrigsfart. Uddannet som maskinarbejder 1956-1960. Studentereksamen 1962. Tog lærereksamen fra Hjørring Seminarium i 1967 og arbejdede fra 1967 til 1986 som lærer i folkeskolen og i ungdomsskolens heldagsundervisning. I årene 1981 til 1986 var Bent Christiansen samtidig fagkonsulent for sløjd i Undervisningsministeriet. 1986-1992 forstander for Dansk Sløjdlærerskole i København. 1992-1998 rektor for Ålborg Seminarium. Fra 1998 på efterløn.
Bent Christiansen har siddet i læseplansudvalget for sløjd; han har siddet i bestyrelsen for Sløjdhøjskolen, og han var en af initiativtagerne til NordFo, hvor han også har været præsidiemedlem. Han var aktiv inden for Dansk Husflid.
I 1999 blev Bent Christiansen udnævnt til æresmedlem af Danmarks Sløjdlærerforening som tak for stor og ihærdig indsats for sløjdfaget.
Ekstern henvisning
Bent Christiansens private hjemmeside Arkiveret 17. november 2005 hos Wayback Machine
Kraks Blå Bog 1993[1]