Benjamin Hvidt

Benjamin Hvidt
Personlig information
Fulde navnBenjamin Steenfeldt Hvidt
Født12. marts 2000 (22 år)[4]
Kolind, Danmark[1]
Højde184 cm[2]
PositionMidtbane[3]
Klubinformation
Nuværende
AGF
Nummer22
Ungdom
0000-2012Kolind Pederstrup Idrætsforening
2012-2017AGF
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2017-AGF34(1)
Landshold
2015-2016Danmark U/165(0)
2016-2017Danmark U/1711(1)
2017-2018Danmark U/186(0)
2018-2019Danmark U/196(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 21. december 2020.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 12. februar 2021

Benjamin Steenfeldt Hvidt[1] (født 12. marts 2000 i Kolind) er en dansk professionel fodboldspiller, der spiller for AGF.

Klubkarriere

Hvidt startede sin fodboldkarriere som 4-årig i den lokale fodboldklub Kolind Pederstrup Idrætsforening.[1] Her spillede han, indtil han i 2012 som U/12-spiller skiftede til AGF.[5]

I marts 2015 skrev han under på sin første kontrakt gældende frem til sommeren 2017.[5] På dette tidspunkt var han en del af klubbens U/17-hold i U/17 Ligaen, på trods af at han stadig havde alderen til U/15-fodbold.[5]

Han skrev den 3. juli 2016 under på en treårig forlængelse af sin kontrakt med AGF, således den gælder frem til sommeren 2019.[6] Blot elleve dage senere blev det offentliggjort, at Hvidt blev en permanent del af klubbens førsteholdstrup i en alder af 16 år.[7] Han fik sin uofficielle debut for AGF i en træningskamp mod Lyngby Boldklub få dage forinden udnævnelsen som permanent spiller i Superligatruppen, hvor han blev skiftet ind med omtrent 10 minutter tilbage.[7]

Den officielle debut for AGF i Superligaen kom den 24. april 2017, da han blev skiftet ind i det 82. minut i stedet for Elmar Bjarnason i 4-0-sejren hjemme over AaB.[8]

Han skrev den 12. februar 2021 under på en forlængelse af sin kontrakt med AGF, der ellers stod til at udløbe ved udgangen af 2021. Herefter havde parterne papir på hinanden frem til udgangen af 2023.[9][10]

Landsholdskarriere

Han fik sin debut i landsholdssammenhæng den 6. oktober 2015 for U/16-landsholdet i en venskabskamp mod Ungarn. Han spillede alle 90 minutter i en kamp, som Danmark tabte 0-2 hjemme.[11] Han spillede fire kampe mere for U/16-landsholdet,[12] inden han den 3. oktober 2016 fik debut for U/17-landsholdet i en kamp mod Cypern ved Nordic Cup, som Danmark vandt 4-1.[13]

Referencer

  1. ^ a b c Magnus Monrad-Alexandersen (28. september 2015). "Fokus på: Benjamin Steenfeldt Hvidt – U/17-spiller som 14-årig, Schalke 04 og landsholdet". dbold.dk. Hentet 11. juni 2017.
  2. ^ "Benjamin Hvidt". AGF. Arkiveret fra originalen 12. juni 2017. Hentet 11. juni 2017.
  3. ^ "#22 Benjamin Hvidt". Transfermarkt. Hentet 11. juni 2017.
  4. ^ "BENJAMIN HVIDT, 2016/2017 (KLUB: AGF )". superstats.dk. Hentet 11. juni 2017.
  5. ^ a b c "AGF skriver kontrakt med Benjamin Hvidt". AGF. 13. marts 2017. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2020. Hentet 11. juni 2017.
  6. ^ "Tre år mere i den hvide trøje for Hvidt". AGF. 3. juli 2016. Arkiveret fra originalen 25. september 2016. Hentet 11. juni 2017.
  7. ^ a b "Benjamin Hvidt rykkes op i AGF's Superliga-trup". AGF. 14. juli 2016. Arkiveret fra originalen 27. juli 2016. Hentet 11. juni 2017.
  8. ^ "Superligakamp AGF-AaB". superstats.dk. Hentet 11. juni 2017.
  9. ^ "AGF skriver ny kontrakt med ung midtbanespiller". TV3 Sport. 12. februar 2021. Hentet 12. februar 2021.
  10. ^ "FLERE ÅR I HVIDT FOR HVIDT". AGF. 12. februar 2021. Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 12. februar 2021.
  11. ^ "Danmark - Ungarn 0 - 2". DBU. Hentet 11. juni 2017.
  12. ^ "U16-landshold (Alle kampe)". DBU. Hentet 11. juni 2017.
  13. ^ "Danmark - Cypern 4 - 1". DBU. Hentet 11. juni 2017.

Eksterne henvisninger