Benjamin Franklin

Benjamin Franklin
Benjamin Franklin
Personlig information
Pseudonym	Silence Dogood
Født	Benjamin Franklin; 17. januar 1706; Boston
Død	17. april 1790 (84 år); Philadelphia
Dødsårsag	Lungehindebetændelse
Gravsted	Christ Church, Philadelphia
Nationalitet	Amerikansk
Religion	Protestant
Politisk tilhørsforhold	Uafhængig
Far	Josiah Franklin
Mor	Abiah Folger
Søskende	James Franklin,; Jane Mecom
Ægtefælle	Deborah Read
Børn	Francis Folger Franklin,; William Franklin,; Sarah Franklin Bache
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Hjemmeundervisning
Medlem af	Royal Society (fra 1756),; Académie des sciences,; Société d'agriculture de Paris,; Accademia delle Scienze di Torino (fra 1783),; Pennsylvania Abolition Society med flere
Beskæftigelse	Journalist ; Forfatter ; Videnskabsmand ; Politiker ; Diplomat
Fagområde	Fysik
Deltog i	Albanykongressen
Arbejdsgiver	University of Pennsylvania
Kendt for	For at være en del af "The Founding Fathers"
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Copleymedaljen (1753),; honorary doctor of the University of St Andrews,; Fellow of the American Academy of Arts and Sciences (fra 1781)
Signatur
Andet
	Signatur fra Nordisk familjebok (1904) vol.2 s.478
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.

Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

Benjamin Franklin (født 17. januar 1706, død 17. april 1790) var en amerikansk journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat mm., men er mest kendt som en af lederne af den amerikanske revolution og for grundlæggelsen af Ivy League-universitetet University of Pennsylvania. Hans mange virkeområder gør ham til polyhistor.

Benjamin Franklin har bl.a. bevist at et lyn er en elektrisk udladning (15. juni 1752).

Han var oprindeligt uddannet bogtrykker af sin bror, men stak af pga vold inden han var færdiguddannet. I første omgang tog han til New York og siden til Philadelphia, hvor han efterhånden åbnede et bogtrykkeri. Han iværksatte en lang række forretninger og institutioner, heriblandt en avis, University of Pennsylavania, en kirke for alle trosretninger og ansatte en gadefejer. Han gjorde også tjeneste i det britiske militær i kampen mod Frankrig, og hjalp det britiske militær med at skaffe resurser, hvilket endte med at koste ham mange penge(han havde ikke forventet selv at hænge på regningen).^[1]