Benhus

Kapel med indgang til benhus til venstre, Øsby Kirke ved Haderslev.
Knogler i Benhuset i Sedlec, der er en forstad til Kutná Hora, Tjekkiet.

Et benhus eller ossuarium er en mindre bygning på en kirkegård, hvor opgravede knogler samles.

I middelalderen og senere var det gængs praksis at have et sted, hvor man opbevarede de skeletdele, som blev opgravede, når nye grave blev gravet. Sådanne steder til opbevarelse af ben kunne enten være selvstændige bygninger, benhuse, eller tilbygninger til kirkerne. Det hensyn, som derved vistes den tidligere begravne, skyldes tanken om genopstandelsen på den yderste dag. De kan dog også have tjent som memento mori for besøgende på kirkegården.

De fleste benhuse i Norden kendes fra efterreformatorisk tid, mens kun få kendes med rødder i middelalderen. Et sådant kendes i Øsby Kirke ved Haderslev.[1] Mulige benhuse kendes også fra Skt Olofs kyrka i Sigtuna og fra Skt Petri kyrka i Malmø. Fra Skt Clemens kyrka i Visby kendes to stenkister, hvori opgravede ben blev opbevarede, og tilsvarende kendes fra en middelalderlig kirkegård i Helsingborg samt i den middelalderlige kirke i Nedreby i Skåne.

På Island fandtes i Grágás bestemmelser om reglerne for flytning af begravede lig i tilfælde af, at kirke og kirkegård blev nedlagte, og i Egils saga kapitel 86 omtales en sådan flytning af skeletter. Ved udgravninger i 1954 på domkirkegrunden i Skálholt fandt man to kamre på skibets sydlige side, hvori fandtes skeletrester.

Litteratur

  • Egon Thun, Magnús Már Lárusson, "Ossuarium" (KLNM, bind 13, sp. 48-50)
  • Lasse Bendtsen, "Memento mori", Skalk, nr. 6, december 2010 side 7-10

Eksterne henvisninger

Reference

  1. ^ "Øsby Kirke". Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 28. maj 2016.

Se også

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg

Medier brugt på denne side

Text document with red question mark.svg
A text document icon with a red question mark overlaid. This icon is intended to be used in e.g. "unverified content" templates on Wikipedia.
OsbyBenhus.jpg
Forfatter/Opretter: JEK, Licens: CC BY-SA 3.0
Kapel med benhus, Øsby kirke ved Haderslev i Danmark.
Ossuary in Sedlec.JPG
Forfatter/Opretter: Jan Kameníček, Licens: CC BY-SA 3.0
Bones inside the ossuary below the Cemetery Church of All Saints in Sedlec, a suburb of Kutná Hora in the Czech Republic. The ossuary is estimated to contain skeletons of between 40,000 and 70,000 people.