Bengt Gustavsson
Bengt Gustavsson (ca. 1952) | |||
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Fulde navn | Bengt Olov Emanuel Gustavsson | ||
Født | 13. januar 1928 Ringarum, Sverige | ||
Død | 16. februar 2017 (89 år) Norrköping, Sverige | ||
Position | Forsvarer | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1947–1955 | IFK Norrköping | 147 | (17) |
1956–1961 | Atalanta | 145 | (0) |
1961–1965 | Åtvidabergs FF | ||
Landshold | |||
1951-1963 | Sverige | 57 | (0) |
Træner for | |||
1964–1970 | Åtvidabergs FF | ||
1971–1972 | Sverige (ungdom) | ||
1973–1974 | Östers IF | ||
1975–1978 | IFK Norrköping | ||
1979–1981 | Hammarby IF | ||
1982–1983 | IK Sleipner | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Fodbold | ||
Deltager for Sverige | ||
Olympiske Lege | ||
Bronze | Helsinki 1952 | Mænd |
VM | ||
Sølv | Brasilien 1950 | Mænd |
Bengt Olov Emanuel "Julle" Gustavsson (egentlig Gustafsson, født 13. januar 1928, død 16. februar 2017) var en svensk fodboldspiller (forsvarer) og -træner, der vandt to internationale medaljer for Sverige i 1950'erne.
Karriere
På klubplan indledte Gustavsson karrieren i den lokale klub i Gusum, inden han i 1947 kom til IFK Norrköping, med hvilken han vandt tre svenske mesterskaber (1948, 1952 og 1956). Herefter blev han professionel i Italien hos Atalanta. I 1961 vendte han tilbage til Sverige og spillede for Åtvidabergs FF, indtil han indstillede karrieren i 1965.[1] I 1953 vandt han Guldbollen, titlen som årets fodboldspiller i Sverige.[2]
Han debuterede på landsholdet i 1951 og spillede alle fire kampe ved OL 1952, hvor Sverige vandt bronzemedalje.[3]
Gustavsson var fast mand på det svenske landshold op gennem 1950'erne og nåede 57 landskampe, da han spillede sin sidste landskamp i 1963.[4][3] Han var således også med til at sikre svensk fodbolds bedste resultat nogensinde, da landsholdet vandt sølv ved VM 1958 på hjemmebane. Han spillede samtlige svenskernes seks kampe i turneringen, herunder finalenederlaget mod Brasilien.[5]
Gustavsson havde også en succesfuld karriere som træner og stod blandt andet i spidsen for sine gamle klubber som aktiv, IFK Norrköping og Åtvidaberg, samt for Östers IF og Hammarby IF. Han var desuden træner for det svenske ungdomslandshold et par år i begyndelsen af 1970'erne.[3]
Klubtitler
- 1948, 1952 og 1956 med IFK Norrköping
- Svenska Cupen
- 1970 med Åtvidabergs FF (som træner)
Referencer
- ^ Bengt Gustavsson, National-Football-Teams.com, hentet 15. juli 2019
- ^ Guldbollen, Fogis.se, hentet 15. juli 2019
- ^ a b c Football, Men, olympedia.org, hentet 8. december 2020
- ^ Sweden - Record International Players, RSSSF.com, hentet 15. juli 2019
- ^ World Cup 1958, RSSSF.com, hentet 15. juli 2019
Eksterne henvisninger
- Bengt Gustavssons profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Bengt Gustavssons profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Bengt Gustavssons profil hos Sveriges Olympiske Komité (svensk)
- Bengt Gustavssons spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Bengt Gustavssons spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Bengt Gustavssons profil på WorldFootball.net (engelsk)
|
Medier brugt på denne side
Pelé dribbling past Swedish footballers Bengt "Julle" Gustavsson, Sigge Parling and Sven Axbom.
Bengt Gustavsson