Ben Nevis

Koordinater: 56°47′52″N 5°0′10″V / 56.79778°N 5.00278°V / 56.79778; -5.00278

Ben Nevis
Ben Nevis
Højeste punkt
Højde1.345 m [1]
Geografi
LandStorbritannien Storbritannien
Konstituerende landSkotland Skotland

Ben Nevis er et 1.345 m[1] højt bjerg ved Skotlands vestkyst tæt på byen Fort William. Bjerget er det højeste på De Britiske Øer. Det er en af de 284 Munros, som er betegnelsen for de bjerge i Skotland, der har en højde på over 3.000 fod (914 m).

Bjerget er berygtet for sine ugæstfrie vejrforhold. De gennemsnitlige verjforhold på toppen er kendetegnet ved, at det er dækket af tåge næsten hele året, det stormer halvdelen af året og der falder årligt 4.350 mm regn.[2]

Ben Nevis tiltrækker mere end 100.000 besøgende om året.[3] En betydelig del af disse besøgende har ringe erfaring med færdsel i bjergene, og mange bliver derfor fanget af det omskiftelige vejr. I perioden fra 1990 til 1995 var der eksempelvis 13 dødsulykker på bjerget, hvoraf otte var folk, der forsøgte at klatre op ad bjergets klippeside.[4][5]

Oprindelsen af navnet Ben Nevis er usikker. Ordet ben stammer efter al sandsynlighed fra 'beann', som er det gæliske ord for 'højderyg' og Ben Nevis bliver ind imellem omtalt som 'The Ben'. Ordet nevis har flere sandsynlige betydninger: Fx 'truende' (venomous) og 'himmel' (fra det gæliske ord 'naomh'). Sidstnævnte bliver dog afvist af etymologer, selvom denne udlægning af navnet er populær i lokalområdet.

Ben Nevis er en af de tre britiske højderygge, der bliver besteget i forbindelse med den nationale konkurrence: 'The Three Peaks Challenge'. Nordsiden af bjerget (med en maksimumhøjde på 600 m og en strækning på 3 kilometer) har mange berømte bjergbestigningsruter af kategori II og VIII. Denne side af bjerget er dækket af sne til langt hen på året. Der bliver hvert år afholdt en konkurrence i at tilbagelægge strækningen fra Fort William til toppen og tilbage igen. Rekorden er på 1 timer og 25 minutter for mænd og 1 time og 43 minutter for kvinder.

Ben Nevis set fra sydsiden (fra vandrestien West Highland Way). Toppen ligger skjult lidt til højre for billedets midte. Opstigningen foregår fra vestsiden (tv. på billedet). En af ruterne følger floden yderst til venstre, hvorfra stien krydser op ad bjergets skrå vestflanke og følger bjergkammene frem til toppen

Populære vandreruter

Der går en forholdsvis tilgængelig rute til toppen, kaldet 'The Ben Path'. Denne bliver i daglig tale omtalt som 'turistruten'. Den begynder ved Glen Nevis-besøgscentret omkring halvanden kilometer fra centrum af Fort William. Et lille stykke oppe ad bjerget smelter denne rute sammen med en sti fra det lokale vandrehjem. En anden populær rute går fra Steal længere oppe ad Glen Nevis. Denne rute er kortere, men også stejlere, hvorfor den ofte bliver brugt af folk med en vis portion klatreerfaring. Det kan være vanskeligt at finde vej ned ad toppen, hvis vejrforholdene er dårlige.

For folk med klatreerfaring er det desuden populært at fortsætte fra toppen til Carn Mor Dearg. Denne rute indebærer en stejl nedstigning fra Ben Nevis, som kan kræve stor forsigtighed især om vinteren.

Toppen

Der er fortsat debat om placeringen af navigationspæle omkring toppen af Ben Nevis. Pælene blev i sin tid placeret på anbefaling fra den organisation, der står for redningsaktioner i området (Lochaber Mountain Rescue) som en hjælp til folk, der ønsker at klatre eller vandre på bjerget under dårlige vejrforhold (især nedstigningen fra toppen har gennem tiden vist sig at være livsfarlig i tåge). Stængerne bliver imidlertid ødelagt af miljøbevidste besøgende på bjerget, der anser pælene for at være uæstetiske.

Clement Lindley Wragge etablerede i 1881 en meteorologisk observationspost på toppen, som var konstant bemandet i perioden oktober 1883 til oktober 1904. I september 1894 overtog Charles Thomson Rees Wilson tjansen på observationsposten som en velfortjent afløsning af det faste personale. Under dette ophold, blev han opmærksom på fænomenet 'brocken Spectre', hvor ens skygge aftegnes – og tilsyneladende forstørres kraftigt – på det overliggende skylag, når solen kommer nedefra. Dette betød starten på en række eksperimenter, der skulle give ham en forståelse for dette fænomen. Eksperimenterne førte senere til hans opfindelse af tågekammeret.

Udsigten

Da Ben Nevis er det højeste punkt i Storbritannien, byder toppen på en panoramaudsigt over mange af områdets andre naturseværdigheder. Fx Skye Cuillin, Sgurr na Ciche, Liathach, Carn Eige, Morven, The Cairngorms, Lochnagar, Ben Lawers, Ben Lomond, The Isle of Arran, The Paps of Jura og Barra Head. Under gode vejrforhold er det muligt at se omkring 150 kilometer fra toppen.

Kilder

  1. ^ a b Great Britain’s tallest mountain is taller, Ordnance Survey, hentet 18. marts 2016
  2. ^ Suzanne Miller (2004), "Ben Nevis Geology", The Edinburgh Geologist, no. 43, s. 3-9
  3. ^ "Appeal to tidy up Ben Nevis". BBC News (engelsk). 10. oktober 2002. Hentet 24. marts 2006.
  4. ^ Bob Aitken (august 1997). "Ben Nevis — The Future". Newsletter 33 (engelsk). The Mountaineering Council of Scotland. Hentet 24. marts 2006.
  5. ^ Eric Langmuir (1995). Mountaincraft and Leadership (Third edition) (engelsk). Edinburgh: SportScotland. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

WHW Ben-Nevis 1200-9.jpg
Forfatter/Opretter: Mogens Engelund, Licens: CC BY-SA 3.0
Ben Nevis, Storbritanniens højeste bjerg (1344 m) tårner sig op undervejs på vandrestien West Highland Way på strækningen fra Kinlochleven til Fort William. På billedet ses Ben Nevis fra sydsiden, og den højeste top ligger skjult lidt til højre for billedets midte. Opstigningen foregår fra vestsiden (tv. på billedet), og en af opstigningerne følger floden i billedets venstre side, hvorfra stien krydser op ad bjergets skrå vestflanke og følger bjergkammene frem til det højeste punkt, der er markeret med bl.a. en stor stenvarde
Ben nevis.jpg
(c) Loek037, CC BY-SA 3.0
Subtop van de Ben Nevis, van uit het noorden gezien.
RedMountain.svg
a map symbol for a mountain, the center is in the middle of the base line - as opposed to Fire.svg