Bellinsgauzen (månekrater)

Månekrater
Bellinsgauzen
Crater Bellinsgauzen LROC image.jpg
Bellinsgauzenkrateret
Karakteristika
Bredde
Længde
60° 36’  0’’ S
 164° 36’  0’’ V
 [1][2]
Diameter63 km [1][2]
Dybdeukendt [3][4]

Colængde ved solopgang

167° [4]
Opkaldt efterF. G. von Bellingshausen [2][5][3]
Fra periodeukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Bellinsgauzen
Moonmap from clementine data.png
Red Dot.svg
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Q space.svg
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Bellinsgauzen er et nedslagskraterMånen. Det befinder sig på den sydlige halvkugle af Månens bagside og er opkaldt efter den russiske officer og opdagelsesrejsende F. G. von Bellingshausen (1778 – 1852).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970. [2][5][7] Før da var Bellinsgauzen kendt som Bellingshausen.[8]

Krateret observeredes første gang i 1965 af den sovjetiske rumsonde Zond 3.[4][9]

Omgivelser

Bellinsgauzen er forbundet med den nordlige rand af det større Berlagekrater, og ligger inden for en halv kraterdiameter af Cabanneskrateret mod vest. Nord for Bellinsgauzen ligger Bhabhakrateret. [10]

Karakteristika

Den ydre rand af Bellinsgauzen er nedslidt, men dens almindelige form er stadig intakt. Der ligger små kratere langs indersiden og forbundet med randens yderside mod sydøst. Et par små kratere er også forbundet til den vestlige og nordvestlige ydre rand. Den indre overflade er mærket af et antal småkratere, særligt mod nord. Ellers er kraterbunden uden særlige formationer.

Måneatlas

Se også

Navigation


Kilder

  1. ^ a b NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2005. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) :"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Bellinsgauzen på Wikien The Moon Arkiveret 5. april 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c d Program (under GNU-licens) og integreret database:"Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside :"Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk)Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Liste over satellitkratere, som er omdøbt af IAU: Lunar crossidshttp://host.plan (Webside ikke længere tilgængelig)et4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell. (engelsk)
  9. ^ Dato for første opdagelse og navnet på opdageren: Lunar Craters (se før sidste kolonne og note om nomenklatur) på http://host.planet4589.org/astro/lunar/ Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell. (engelsk)
  10. ^ Lpi-måneatlas

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Bellinsgauzen

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Bellinsgauzen"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)


Bibliografi

(  )

  • Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
  • Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
  • Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
  • McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
  • Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
  • Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
  • Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
  • Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
  • Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
  • Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
  • Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.

Medier brugt på denne side

Q space.svg
Forfatter/Opretter: Rursus, Licens: CC BY-SA 3.0
Replacement for faulty (note the ring "around" Saturn!)
Red Dot.svg
Red dot, based on the image on en:.
Moonmap from clementine data.png
cylindrical map projection of the Moon. The Moon's whole surface was mapped by the Clementine spacecraft in 1994, here North is at the top. The dark floor of crater Plato is at the middle top above Mare Imbrium, while the bright floor and rays of crater Tycho is near the middle bottom below Mare Imbrium. Mare Procellarum is at the near left, and Mare Tranquillitatis is just right of centre and Mare Crisium is at the near right. The far left and far right show the contrast of the mostly cratered farside with small isolated mare.
Full Moon Luc Viatour.jpg
(c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0
Fuldmåne fotograferet i Hamois, Belgien.
Moon-Mdf-2005.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. WikedKentaur assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

This is a stack of 10 frames taken through a 150mm Maksutov-Cassegrain telescope.