Belejringen af Yorktown

Belejringen af Yorktown
Del af den amerikanske uafhængighedskrig
Surrender of Cornwallis at Yorktown af John Trumbull. Olie på lærred, 1820.
Surrender of Cornwallis at Yorktown
af John Trumbull. Olie på lærred, 1820.
Dato28. september17. oktober 1781
StedYorktown, Virginia
ResultatAfgørende fransk-amerikansk sejr
Parter
USA USA
Frankrig Frankrig
Storbritannien Storbritannien
Hessen Tyske lejesoldater
Ledere
USA George Washington
Frankrig Jean-Baptiste Ponton de Rochambeau
Frankrig François de Grasse
Storbritannien Charles Cornwallis
Storbritannien Charles O'Hara
Styrke
10.800 franskmænd
8845 amerikanere
7500 briter
Tab
Amerikanere: 20 døde og 56 sårede
Franskmænd: 52 døde og 134 sårede
156 døde
326 sårede
7018 taget til fange

Belejringen af Yorktown i 1781 var en sejr for en amerikansk-fransk styrke ledet af general George Washington, La Fayette og general Jean-Baptiste Donatien de Vimeur over den britiske hær ledet af general Charles Cornwallis. Overgivelsen til Cornwallis' hær fik den britiske regering til at forhandle en fredsaftale i den amerikanske uafhængighedskrig.

Baggrund

Da general Rochambeau mødte general Washington i Wethersfield i Connecticut den 22. maj 1781 for at bestemme deres strategi mod briterne, blev de enige om at gå mod New York City, som var besat af omkring 10.000 mænd under general Henry Clinton, den øverste britiske kommandant.

Imens kom der melding fra general Lafayette i Virginia om, at Cornwallis havde indtaget defensive stillinger i Yorktown i Virginia ved York River. Cornwallis havde ført et felttog i de sydlige kolonier og havde erobret et stort område, men hans hær på 7000 mænd blev tvunget til at opgive herredømmet over de sydlige kolonier og trække sig tilbage til Yorktown for at få forsyninger og forstærkninger efter et intenst, toårigt felttog ledet af general Nathanael Greene, som fik modpartens styrke reduceret ved at bruge den romerske feltherre Fabius' henholdende strategi. Clinton lod Cornwallis flytte sin hær til Yorktown for at forene den med Royal Navy.

Washington blev underrettet om felttoget i Virginia, mens han lå i lejr ved Dobbs Ferry i New York den 19. juli 1781 og skrev, at "jeg er af den mening, at under disse omstændigheder burde vi anbringe en tilstrækkelig stor garnison i West Point, efterlade nogle kontinentale styrker og militser til at beskytte landet mod New York og transportere resten (både franskmændene og amerikanerne) til Virginia, eftersom fjenden stadig har en styrke dér."

Washington fik bekræftelsen 14. august på, at admiral François Joseph Paul de Grasse, som var stationeret på De Vestindiske Øer, sejlede med sin flåde til Chesapeake Bay.

Belejringen

Admiral de Grasse sejlede med sin franske slagflåde på 28 skibe nordover mod Virginia. Samtidigt, den 21. august, begyndte Washington at flytte sin hær mod syd. Mens de marcherede mod syd, ankom admiral de Grasses flåde til Chesapeake Bay. De Grasse besejrede admiral Thomas Graves' flåde i slaget ved Chesapeake og vandt kontrol over bugten. Cornwallis var nu strandet.

Washington, Rochambeau og med Lafayettes styrker og 3000 af de Grasses mænd, ankom til Yorktown 28. september. Tilsammen nærmede 17.000 mænd sig Cornwallis' lejr. Byen var snart omringet og under tung beskydning. 14. oktober indtog fransk–amerikanske styrker to betydelige britiske forter. Efter et mislykket modangreb tilbød Cornwallis overgivelse den 17. oktober. To dage senere blev papirerne underskrevet, og han overgav sig officielt. Omkring 7000 britiske soldater blev fanger hos de amerikanske styrker.

Konklusion

En formel ceremoni fandt sted om morgenen efter slaget. Cornwallis nægtede at deltage og hævdede, at han var syg. Ifølge en legende marcherede de britiske styrker til fløjtemelodien "The World Turned Upside Down", men det er ikke bevist. Cornwallis' underordnede forsøgte først at overgive sig til den franske general Rochambeau, som skal have sagt "De tager fejl, generalen for vor hær er til højre" og førte ham så til Washington. Løjtnanten forsøgte så at overgive sig til Washington, som nægtede, da det ikke var Cornwallis selv. Han hævdede, at den underordnede skulle overgive sig til general Benjamin Lincoln, Washingtons mindst yndede general, eftersom han ødelagde det sydlige felttog. Cornwallis' løjtnant tilbød på ceremoniel vis sværdet til Lincoln, men det blev ironisk afslået.

De britiske fanger var omkring en fjerdedel af alle britiske styrker i de amerikanske kolonier. Da det skete, var det ikke klart, at Yorktown var klimakset i krigen, da briterne stadig rådede over nøglehavne som New York City og Charleston, South Carolina. Sporadiske kampe fortsatte efter overgivelsen ved Yorktown, og Washington troede, at krigen ville vare i endnu et år.

Men den britiske premierminister Frederick North trak sig, da han fik nyhederne om overgivelsen ved Yorktown. Hans efterfølger bestemte, at det ikke længere var i briternes interesse at fortsætte krigen, og forhandlinger blev indledt. Briterne underskrev Parisaftalen, anerkendte USA og lovede at fjerne alle britiske styrker fra landet.

Eksterne henvisninger

Koordinater: 37°13′51″N 76°30′09″V / 37.2308°N 76.5025°V / 37.2308; -76.5025

Medier brugt på denne side

Surrender of Lord Cornwallis.jpg
This painting depicts the forces of British Major General Charles Cornwallis, 1st Marquess Cornwallis (1738–1805) (who was not himself present at the surrender), surrendering to French and American forces after the Siege of Yorktown (September 28 – October 19, 1781) during the American Revolutionary War. The central figures depicted are Generals Charles O'Hara and Benjamin Lincoln. The United States government commissioned Trumbull to paint patriotic paintings, including this piece, for them in 1817, paying for the piece in 1820.
Pavillon royal de France.svg
A white flag sown with fleurs de lis, which served as the flag of the royal family of France according to the royal decree of Charles X of the du 11th of june 1828. Some consider it as the flag of the kingdom of France from 1815-1830, but that claim is contested.
Flag of the United States (1777–1795).svg
US Flag with 13 stars. In use 14 June 1777–1 May 1795.