Bel canto

For andre betydninger se Bel Canto (flertydig)

Gioachino Rossini, ca. 1815 af Vincenzo Camuccini.

Bel canto, belcanto, bel-canto (it. "skøn sang", "skønsang") er en betegnelse for den klangskønne sang, modsat den deklamatoriske. Det er et italiensk begreb, som refererer til en sangstil og teorien bag en sangteknik, som opstod i Italien mod slutningen af 1500-tallet og nåede et højdepunkt i begyndelsen af 1800-tallet.^[1]

Udtrykket bel canto bruges ofte på flere måder:

• bel canto som en sangstil, hvor Rossini, Bellini og Donizetti er kendte repræsentanter for denne stilart.
• belcanto-teknik, hvor man egentlig blot refererer til en smuk stemme, uden at vedkommende synger i belcanto-stil eller værker fra belcanto-epoken.
• belcanto-epoke: den periode, hvor stilarten var fremherskende

Se også

• Italienske og franske musikudtryk

Eksterne henvisninger

Videoeksempler

• Salvatore Fisichella, Bellini's I puritani
• Edita Gruberova, Bellini's I puritani
• Mariella Devia, Donizetti's Lucia di Lammermoor

Note

Spire Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire Denne operaartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.