Beijing

Beijing
北京市
Běijīng Shì
Overblik
LandKina Kina
BorgmesterChen Jining
KommuneBeijing
Postnr.100000 Rediger på Wikidata
Telefonkode10 Rediger på Wikidata
UN/LOCODECNBJS Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere21.893.095 (2020)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal16.411 km²
 - Befolknings­tæthed1.334 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+8 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.43 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.beijing.gov.cn
Oversigtskort
Beijing ligger i China
Beijing
Beijing
Beijings beliggenhed i Kina 39°54′N 116°23′Ø / 39.900°N 116.383°Ø / 39.900; 116.383

Beijing (kinesisk: 北京, pinyin: Běijīng) (på dansk også kendt som Peking) er Folkerepublikken Kinas hovedstad. Navnet betyder "nordlig hovedstad", mens Nanjing betyder "sydlig hovedstad". Beijing har permanent været Kinas administrative hovedstad siden 1949 og var også inden da hovedstad i kortere og længere perioder. Beijing, der ligger i den nordøstlige del af landet, er en af de 4 kommuner, der i Kinas administration svarer til en provins og nyder tilsvarende uafhængighed. Beijing var den største by i verden før 1828.[kilde mangler]

I det centrale Beijing boede 1. januar 2007 7,6 millioner mennesker. I Beijings metroområde har 21.893.095(2020)[1] indbyggere. Arealet af Beijing med omegn er cirka halvt så stort som Belgien.

Beijing er Kinas politiske og kulturelle centrum, mens Kinas folkerigeste by, Shanghai, derimod kan siges at være Kinas økonomiske centrum, i skarp konkurrence med Hongkong. Under hele byens lange historie har Beijing udviklet en mangfoldig og unik kulturarv. Mest kendt er Den Himmelske Freds Port (Tiān'ānmén), der fører ind til Den Forbudte By og det kejserlige palads og tempel i Den Forbudte By, som siden 1987 har været på UNESCOs liste over verdens kulturarv. På UNESCOs verdensarvsliste findes også Himlens Tempel, Sommerpaladset, Lamatemplet Yonghegong og Konfuciustemplet.

Uden for byen, men derimod inden for byens politiske grænser, findes også et antal pragtfulde kulturmindesmærker som fx den kinesiske mur i nord og nordvest og Minggravene. Den kinesiske stat har sin egen betegnelse over nationale, historiske minder og kulturskatte under statslig beskyttelse, hvilken indeholder 98 bygninger, anlæg eller andre objekter i Beijing.

I Beijing findes bl.a. Den Himmelske Freds Plads (Tian'anmen-pladsen), der var skueplads for et studenteroprør i 1989. Oprøret blev slået ned med hård hånd af det kinesiske diktatur. Ved den Himmelske Freds Plads ligger også indgangen til Den Forbudte By.

Sommer-OL i 2008 blev afholdt i Beijing mellem 8. august og 24. august. En OL-bydel er vokset op lige nord for centrum. Majoriteten af idrætsvirksomheden havde rum der, men visse sportsgrene afholdtes i andre byer; herunder fodbold i Qinghuangdao, Shanghai, Shenyang og Tianjin, ridning i Hongkong og sejlads ud for kystbyen Qingdao i Shadong-Provinsen.

Byens navn

Den Forbudte By i Beijing

Få byer har haft så mange forskellige navne som Beijing. Da byen for første gang blev omtalt i 1121 f. Kr., benævnedes den Ji. Senere blev den hovedstad i fyrstedømmet Yan (svale), og de kinesiske digtere og skjalde bruger endnu i dag dette meget poetiske navn til at omtale byen.

Under Tangdynastiet (618-907) hed byen Youzhou. I 986 erobredes den af Khitanerne og skiftede navn til Yanjing (Svalernes hovedstad). I 1135 blev dette navn ændret til Zhongdu (Byen i midten). Under Yuandynastiet (fra og med 1271) blev byen kaldt Dadu (Den store hovedstad) på kinesisk og Khanbalik (Khanens by) på mongolsk, et navn der i Europa blev kendt gennem Marco Polos rejsefortællinger. Efter mongolernes riges fald i 1368 flyttede Hongwu, den første kejser i Kinas Mingdynasti, Kinas hovedstad til Nanjing (Den sydlige hovedstad). En senere kejser af Mingdynastiet, Yongle (1403-1424), flyttede sin egen residens og dermed hele Kinas hovedstad tilbage, således at Beijing igen blev Kinas hovedstad.

Beijings navn

Kun i det i dag mest almindelige transskriptionssystem, Hanyu Pinyin, skrives byens navn Beijing, hvilket også har påvirket dansk sprogbrug. I flere europæiske lande, blandt andre Storbritannien, har man allerede officielt ændret benævnelsen af byen fra Peking til Beijing. Navnet Beijing betyder Nordlig hovedstad, mens Nanjing, en by sydligere i Kina, betyder Sydlig hovedstad. Dongjing, (Østlig hovedstad), er den kinesiske betegnelse for Japans hovedstad, Tokyo. I de perioder i 1900-tallet, hvor Beijing ikke var rigets hovedstad, bar den navnet Beiping (Peiping).

I Nordkina og i standardkinesisk er udtalen Běijīng, hvor tonetegnene betyder faldende og derefter stigende på e'et og højt, uafbrudt tonefald på i'et.

Romaniseringen (det transskriberede stavningssæt) Peking opstod med fransk-katolske missionærer i slutningen af det 17. århundrede og gengiver ganske godt datidens udtaler. Det var også den transskription, der blev anvendt i det officielle kinesiske postkort, som blev fastlagt i slutningen på Qingdynastiets tid og blev anvendt i en ganske stor bid af det 20. århundrede.

Klima

Vejr for Beijing
JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDecÅr
Gennemsnitlig maks °C1,8511,620,32630,230,929,725,819,110,13,717,9
Gennemsnitlig min °C−8,4−5,60,47,913,618,82220,814,87,90−5,87,2
Gennemsnitlig nedbør mm358213478185160462273572
Kilde (27. februar 2019): TurVejr [2]

Administrativ inddeling i Beijing

Storbyområdet i Beijing er inddelt i 4 områder med i alt 18 distrikter:

Det Indre Hovedstadsdistrikt (engelsk: Core Districts of Capital Function) Areal: 92,39 km2 Indbyggertal: 2.052.000 (2005) Distrikter: Chongwen, Dongchen, Xicheng, Xuanwu

Det Ydre Hovedstadsdistrikt (engelsk: Urban Function Extended Districts) Areal: 1.275,93 km2 Indbyggertal: 7.480.000 (2005) Distrikter: Chaoyang, Fengtai, Haidan, Shijingshan

Det Nye Bydistrikt (engelsk: New Districts of Urban Development) Areal: 6.295,57 km2 Indbyggertal: 4.116.000 (2005) Distrikter: Changping, Daxing, Fangshan, Shunyi, Tongzhou

Det Økologiske Beskyttelsesdistrikt (engelsk: Egological Preservation Development District) Areal: 8.746,65 km2 Indbyggertal: 1.732.000 (2005) Distrikter: Huairou, Mentougou, Miyun, Pinggu, Yanqing

Myndigheder

Den kommunale leder i Kinas kommunistiske parti er Cai Qi. Borgmester er Chen Jining, pr. 2021.

Venskabsbyer

Beijings søsterbyer[3]
EuropaAsienAmerika
LissabonTel AvivHavana
BukarestAstanaOttawa
AthenManilaBuenos Aires
Regionen MadridHanoiRio de Janeiro
RomSeoulWashington D.C.
ParisBangkokLima
MoskvaIslamabadNew York
AmsterdamJakartaSan José
BruxellesAnkaraMexico City
BerlinTokyoOceanien
KyivDohaCanberra
KölnAfrikaWellington
Île de FranceAddis Ababa
MadridGauteng
BeogradCairo
Budapest
London
Helsinki
Tirana
København

Se også

Referencer

  1. ^ a b Seventh National Population Census of the People's Republic of China (fra Wikidata).
  2. ^ "Vejret i Beijing året rundt". turvejr.com.
  3. ^ "Beijings officielle hjemmeside" (engelsk). Arkiveret fra originalen 17. januar 2010. Hentet 1. september 2011.

Eksterne henvisninger

Kinesisk geografiSpire
Denne artikel om kinesisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

Medier brugt på denne side

Olympic flag.svg
Olympic Movement flag

Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.

Flag-map of the People's Republic of China.svg
Forfatter/Opretter: NuclearVacuum, Licens: CC BY-SA 3.0
Flag-map of the People's Republic of China (PRC)
Olympic rings.svg
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here was specified in 2023 guidelines.
Forbidden City1.JPG
Forfatter/Opretter: Allen Timothy Chang (張華倫) (Allentchang), Licens: CC BY-SA 3.0
Herzlichen dank für die nicht informativen worte.
Beijing-name.png
the word "Běijīng" in Chinese characters (Hanzi); landscape format for the German Wiktionary
China edcp location map.svg
Forfatter/Opretter: Uwe Dedering, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of China.

EquiDistantConicProjection : Central parallel :

  • N: 36.0° N

Central meridian :

  • E: 104.0° E

Standard parallels:

  • 1: 30.0° N
  • 2: 42.0° N

Latitudes on the central meridian :

  • top: 57.0° E
  • center: 37° 29′ N
  • bottom: 17.96° N
Made with Natural Earth. Free vector and raster map data @ naturalearthdata.com.
Regional Emblem of Macau.svg
The emblem of the Macau Special Administrative Region