Begivenhedshorisont
Indenfor den generelle relativitetsteori er begivenhedshorisonten (også kaldet hændelseshorisonten) et punkt i rumtid, hvor hændelser indenfor ikke kan påvirke en observatør udenfor, og hvor gravitationen er så kraftig, at rumtiden krummer så stærkt, at ingenting kan undslippe, end ikke lyset.[1]
Det almindeligste tilfælde af en begivenhedshorisont er omkring et sort hul, hvor lyset, der sendes ud aldrig kan nå en observatør. Det betyder, at en person, der betragter et objekt, som nærmer sig en begivenhedshorisont aldrig vil se, at objektet forsvinder bag horisonten, men i stedet vil se, at objektet bevæger sig uendelig langsommere mod, men aldrig forbi, horisonten. Fra selve objektets perspektiv vil imidlertid overgangen "gennem" horisonten forløbe som forventet. Denne forskel mellem to perspektiver kaldes rødforskydning.[kilde mangler]
Noter
 | Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Nuclear physics
Forfatter/Opretter: The Event Horizon Telescope Collaboration, Licens: CC BY 3.0
First image of a black hole.
Top: EHT image of M87* from observations on 2019 April 11 as a representative example of the images collected in the 2019 campaign. The image is the average of three different imaging methods after convolving each with a circular Gaussian kernel to give matched resolutions. The largest of the three kernels (20 μas FWHM) is shown in the lower right. The image is shown in units of brightness temperature, , where S is the flux density, λ is the observing wavelength, kB is the Boltzmann constant, and Ω is the solid angle of the resolution element. Bottom: similar images taken over different days showing the stability of the basic image structure and the equivalence among different days. North is up and east is to the left.
