Beboelsestårn
Et beboelsestårn er en bestemt art stenbygning der er opført med beboelse for øje; mange af disse har tillige tjent som forsvarsværker.[1]
Historie
Beboelsestårne begyndte at dukke op i Middelalderen specielt i bjergrige eller svært fremkommelige egne, da de således kunne kontrollere og forsvare strategiske punkter med en begrænset styrke. De kunne samtidig tjene som en adelsmands residens, hvorfor en slotsby ofte blev bygget omkring tårnet.
Efter deres oprindelse i Irland, Skotland, Baskerlandet og England i senmiddelalderen blev der også bygget beboelsestårne i andre dele af Vesteuropa, især i dele af Frankrig og Italien.
- Beboelsestårnet Schweinberg i Attinghausen i Schweiz.
- Varonafamiliens beboelsestårn i Baskerlandet, af hvilket dele stammer tilbage fra 1200-tallet. Det var beboet frem til 1920'erne.
- Det typiske skotske 'slot' er et befæstet beboelsestårn, ofte udvidet med tilbygninger.
- Beboelsestårne i San Gimignano i Italien.
Eksterne henvisninger
Referencer
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Roland Zumbuehl, Licens: CC BY-SA 3.0
Der Wohnturm Schweinsberg in Attinghausen
Forfatter/Opretter: WikiRomaWiki, Licens: CC BY-SA 4.0
Panorama San Gimignano. Old town with Rocca and modern town (foreground).
Casa-Torre de Varona
Forfatter/Opretter: Roland Zumbuehl, Licens: CC BY-SA 3.0
Langobardenturm in Hospental
Forfatter/Opretter: Kim Traynor, Licens: CC BY-SA 3.0
The fortified tower house was the classic Scottish solution to the problem of building defensible structures in a country where warfare was endemic for centuries. The Scottish Lowland landscape is peppered with many fine examples, to the extent that the 16thC historian, John Major, could write,
- "There are in Scotland for the most part two strongholds to every league, intended both as a defence against a foreign foe, and to meet the first outbreak of a civil war." (History of Greater Britain, 1521).