Republikken Basjkortostan

	Republikken Basjkortostan; Респу́блика Башкортоста́н; Башҡортостан Республикаһы
	Republik
Basjkortostans flag	Basjkortostans våbenskjold
Land	Rusland
Føderalt distrikt	Volga
Økonomisk region	Urals
Officielt sprog	russisk, basjkirsk
Hovedstad	Ufa
Areal	142.947 km² (nr. 27)
Indbyggertal	4.016.481 (2021) (nr. 7)
Grundlagt	23. marts 1919
Lovgivende forsamling	Statsforsamlingen
- Præsident	Ruśtem Khamítov; (Forenede Rusland)
Tidszone	UTC+5; (MSK+2)
	Basjkortostans beliggenhed i Den Russiske Føderation Basjkortostans beliggenhed i Den Russiske Føderation
	Hjemmeside: Officiel hjemmeside

Republikken Basjkortostan (også kendt som Basjkirien; russisk: Респу́блика Башкортоста́н, tr. Respúblika Basjkortostán; basjkirsk: Башҡортостан Республикаһы, tr. Başqortostan Respublikahı) er en af 21 autonome republikker i den russiske føderation. Republikken har et areal på 142.947 km² og 4.016.481 (2021)^[1] indbyggere. Republikkens hovedstad, Ufa, der med 1.128.787 (2020) indbyggere er Ruslands 11. største by. Andre større byer i republikken er Sterlitamak, der har 280.233 (2017)^[2] indbyggere, Salavat med 280.233 (2017)^[2] indbyggere og Neftekamsk med 126.805 (2017)^[3] indbyggere

Geografi

Republikken Basjkortostan ligger i den sydlige del af Uralbjergene i Volgas føderale distrikt. Republikken grænser op til Perm kraj og Sverdlovsk oblast mod øst, til Tjeljabinsk oblast mod syd, til Orenburg oblast mod vest, til Republikken Tatarstan og til Republikken Udmurtien mod nordvest.

Naturressourcer

Republikken Basjkortostan er et af de rigeste mineralområder i Rusland med mere end 3000 mineralressourcer. Basjkortostan er rig på råoliereserver, og er et af de vigtigste centre for olieudvinding i Den Russiske Føderation. Andre større ressourcer er naturgas, kul, jernholdige metalmalme, mangan, krom, jernmalm, ikke-jernholdige malm (bly, wolfram), ikke-metalliske malm (bjergkrystal, fluorit, Islandsk dobbeltspat, sulfid, pyrit, baryt, silikater, siliciumdioxid, asbest, fedtsten), aflejringer af ædelsten og natursten (malakit, jade, granit).

Demografi

De absolut største befolkningsgrupper i republikken er russere (1.432.906; 36,1%), basjkirere (1.172.287; 29,5%) og tatarer (1.009.295; 25,4%).

Demografisk sammensætning af Republikken Basjkortostan.
Befolkningsgruppe	FT 1926		FT 1939		FT 1959		FT 1970		FT 1979		FT 1989		FT 2002		FT 2010 ²
Befolkningsgruppe	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%	Antal	%
Basjkirere	625.845	23,5 %	671.188	21,2 %	737.711	22,1 %	892.248	23,4 %	935.880	24,3 %	863.808	21,9 %	1.221.302	29,8 %	1.172.287	29,5 %
Russere	1.064.707	39,9 %	1.281.347	40,6 %	1.418.147	42,4 %	1.546.304	40,5 %	1.547.893	40,3 %	1.548.291	39,3 %	1.490.715	36,3 %	1.432.906	36,1 %
Tatarer	621.158¹	23,3 %	777.230	24,6 %	768.566	23,0 %	944.505	24,7 %	940.436	24,5 %	1.120.702	28,4 %	990.702	24,1 %	1.009.295	25,4 %
Tjuvasjere	84.886	3,2 %	106.892	3,4 %	109.970	3,3 %	126.638	3,3 %	122.344	3,2 %	118.509	3,0 %	117.317	2,9 %	107.450	2,7 %
Mariere	79.298	3,0 %	90.163	2,9 %	93.902	2,8 %	109.638	2,9 %	106.793	2,8 %	105.768	2,7 %	105.829	2,6 %	103.658	2,6 %
Ukrainere	76.710	2,9 %	92.289	3,1 %	83.594	2,5 %	76.005	2,0 %	75.571	2,0 %	74.990	1,9 %	55.249	1,3 %	39.875	1,0 %
Udmurtere	23.256	0,9 %	25.103	0,8 %	25.388	0,8 %	27.918	0,7 %	25.906	0,7 %	23.696	0,6 %	22.625	0,6 %	21.477	0,5 %
Mordvinere	49.813	1,9 %	57.826	1,8 %	43.582	1,3 %	40.745	1,1 %	35.900	0,9 %	31.923	0,8 %	26.020	0,6 %	20.300	0,5 %
Hviderussere	18.281	0,7 %	23.761	0,8 %	20.792	0,6 %	17.985	0,5 %	17.393	0,5 %	17.038	0,4 %	17.117	0,4 %	11.680	0,3 %
Tyskere	6.448	0,2 %	6.030	0,2 %	12.817	0,4 %	12.104	0,3 %	11.316	0,3 %	11.023	0,3 %	8.250	0,2 %	5.909	0,1 %
Andre	15.434	0,6 %	27.140	0,9 %	27.140	0,8 %	23.985	0,6 %	24.848	0,6 %	27.365	0,7 %	49.210	1,2 %	147.455	3,6 %
Indbyggere	2.665.836	100 %	3.158.969	100 %	3.341.609	100 %	3.818.075	100 %	3.844.280	100 %	3.943.113	100 %	4.104.336	100 %	4.072.292	100 %
¹ 461.871 tatarer, 135.960 mishärere, 23.290 tiptärere og 37 keräsjer ² 97.572 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at have fordelt sig proportionalt på de registrerede befolkningsgrupper.^[4]

Etnisk fordeling i Basjkortostan ifølge folketællingen 2002
Russere
Basjkirere
Tatarer
Mariere
Tjuvasjere

Sprog

Det administrative sprog er russisk og basjkirsk.

Kilder

^ ^a ^b www.gks.ru (fra Wikidata).
^ ^a ^b www.gks.ru (fra Wikidata).
^ www.gks.ru (fra Wikidata).
^ Befolkning i de russiske administrative enheder efter nationalitet 2010, hentet 25. august 2014, (russisk)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Republikken Basjkortostan
Republikken Basjkortostans officielle hjemmeside Arkiveret 26. november 2020 hos Wayback Machine

Spire

Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

54°28′N 56°16′Ø / 54.47°N 56.27°Ø / 54.47; 56.27

[Q5710$19ab1972-4dbb-eb4e-72a0-2e1a3a29a35f-1] www.gks.ru (fra Wikidata).

[Q196489$AD631107-7AB7-4F3A-8315-FFDEE655EBF8-2] www.gks.ru (fra Wikidata).

[Q172601$796e2489-4d5d-0c82-04de-297c7bc6e31f-3] www.gks.ru (fra Wikidata).

[folketællin2010-4] Befolkning i de russiske administrative enheder efter nationalitet 2010, hentet 25. august 2014, (russisk)

[1]

[2]

[3]

[4]

v d r Republikken Basjkortostan
Hovedstad: Ufa
	Byer	Agidel Bajmak Belebej Beloretsk Birsk Blagovesjtjensk Davlekanovo Djurtjuli Isjimbaj Kumertau Meleuz Mezjgorje Neftekamsk Oktjabrskij Salavat Sibaj Sterlitamak Tujmazy Ufa Utjaly Janaul
	Bymæssige bebyggelser	Tjismy Prijutovol

v d r Ruslands geografiske administrationsinddeling
Føderationsenheder
Republikker	Adygeja Altaj Basjkortostan Burjatia Dagestan Ingusjetien Kabardino-Balkarien Kalmykija Karatjajevo-Tjerkessien Karelija Khakasija Komi Krim¹ Marij El Mordovija Nordossetien–Alania Sakha (Jakutien) Tatarstan Tjetjenien Tjuvasjien Tyva Udmurtien
Krajer	Altaj Kamtjatka Khabarovsk Krasnodar Krasnojarsk Perm Primorskij Stavropol Zabajkalskij²
Oblaster	Amur Arkhangelsk Astrakhan Belgorod Brjansk Irkutsk³ Ivanovo Jaroslavl Kaliningrad Kaluga Kemerovo Kirov Kostroma Kurgan Kursk Leningrad Lipetsk Magadan Moskva Murmansk Nisjnij Novgorod Novgorod Novosibirsk Omsk Orenburg Orjol Pensa Pskov Rostov Rjasan Sakhalin Samara Saratov Smolensk Sverdlovsk Tambov Tjeljabinsk Tjumen Tomsk Tula Tver Uljanovsk Vladimir Volgograd Vologda Voronezj
Føderale byer	Moskva Sankt Petersborg Sevastopol
Autonome oblaster	Jødiske
Autonome okruger	Tjukotskij Khanty-Mansíjskij⁴ Nenetskij⁵ Jamalo-Nenetskij⁴
Føderale distrikter Center Fjernøstlige Nordkaukasus Nordvestlige Sibirske Sydlige Urals Volga ¹ Den 18. marts 2014 blev Republikken Krim optaget i Den Russiske Føderation. Ukraine gør krav på Krim, der af største dele af det internationale samfund betragtes som en del af Ukraine. ² Den 1. marts 2008 blev Zabajkalskij kraj skabt ved sammenlægning af Agino-Burjatsk autonome okrug og Tjita oblast. ³ Den 1. januar 2008 blev Ust-Orda Burjats autonome okrug slået sammen med Irkutsk oblast. ⁴ Administrativt underordnet Tjumen oblast. ⁵ Administrativt underordnet Arkhangelsk oblast

Navigation

navigation

Themenportale