Baselermissionen

Baselermissionens våben ved missionen i Press

Baselermissionen, Basel Missionsselskab stiftedes i 1815 af en kreds protestantiske præster og lægmænd i Basel. Missionen blev ledet af en komité i Basel, der var selvsupplerede, og hentede sin støtte både i Schweiz og i Tyskland. Både lutheranere og reformerte virkede i dets tjeneste.

I 2001 blev Baselermissionen en del af Mission 21 – Evangelisches Missionswerk Basel, der virker på økumenisk grundlag.

Historie

Missionsselskabet blev stiftet i 1815 af det tyske kristendomsselskab.[1] Det havde sin base og støttekreds i lutherske og reformete kredse i Schweiz og det sydlige Tyskland.[1]

Missionsvirksomhed

Photo by CEphoto, Uwe Aranas or alternatively © CEphoto, Uwe Aranas, CC BY-SA 3.0
Baselermissionen i Papar i Malaysia.

Missionsselskabet havde frem til 2. verdenskrig en spredt missionsvirksomhed i Afrika og Asien.

I 1821 påbegyndte Selskabet en missionsvirsomhed i den sydlige del af det daværende Russiske Kejserrige, men denne standsede i 1835 som følge af en ukas fra den russiske kejser.[2]

I 1827 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i Liberia, men denne blev opgivet igen allerede i 1831.[2]

I 1828 begyndte Selskabet en missionsvirksomhed på den dengang danske koloni Guldkysten.[2] De første missionærer var Johannes Phillip Henke, Gottlieb Holzwarth, Carl Friedrich Salbach og Johannes Gottlieb Schmid.[kilde mangler] I 1832 fulgte Andreas Riis, Peter Peterson Jäger og Christian Heinze, der også virkede som læge.[kilde mangler] De første 9 missionærer døde alle efter 1 eller 2 års forløb bortset fra Andreas Riis, der fortsatte til 1845.[3] Missionsvirksomheden udviklede sig efterhånden og omfattede i 1904 11 missionsstationer.[2] I løbet af de første 50 år blev udsendt sammenlagt 129 missionsarbejdere, hvoraf 39 døde under arbejdet og 50 måtte vende hjem af sundhedsmæssige årsager.[2] Antallet af menighedsmedlemmer var i 1858 omkring 390 men voksede i runde tal til 1.600 i 1868, 4.000 i 1878, 8.000 i 1888 og 18.000 i 1898.[2]

I 1834 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i Sydindien, omfattende det nordlige og sydlige Kanara, det sydlige Maratha, Malabar, Nilgiri og Kurg.[2] I 1904 omfattede virksomheden 7 missionsstationer.[2] Her oprettede Selskabet også handels- og industriforetagender, som bidrog til at understøtte missionsvirksomheden.[3][2]

I 1846 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i Kina, i den daværende Kvang-tung-provins.[2] I 1904 omfattede virksomheden 13 missionsstationer.[2] Blandt dem, som virkede ved denne mission, var svenskeren T. Hamberg.[2]

I 1886 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i den nyoprettede tyske koloni Kamerun.[2] I 1904 omfattede virksomheden 9 missionsstationer.[2]

I 1915 omfattede Selskabet omkring 250 missionærer og havde en årsindtægt på ca. 1¾ mio. mark.[3]

I 1921 påbegyndte Selskabet en missionsvirksomhed i Borneo.[kilde mangler]

Efter 2. verdenskrig spredte missionsselskabet sin virksomhed til samarbejde med lokale kirker i Bolivia, Cameroun[4], Chile, Hong Kong, Den Demokratiske Republik Congo, Indonesien, Malaysia, Nigeria (fra 1951), Peru, Singapore, Sudan (fra 1972) og Taiwan.[kilde mangler]

Tidsskrifter

Selskabets tidsskrifter var "Evangelische Missions-Magazin" og "Der evangelische Heidenbote".[2][3]

Organisering

Ledelsen bestod af en selvsupplerende bestyrelse på 12 medlemmer.[1]

Finansieringen blev klaret ved støtteindsamlinger, hvor især Württemberg bidrog.

Missionsinspektører

1816-1838: Ch.G. Blumhardt[1]
1838-1849: W. Hoffmann[1]
1849-1879: F. J. Josenhans[1]
1879-1884: O. Schott[1]
1884-1904: Th. Oehler[1] (direktør 1904-1909)
1898-1910: Friedrich Würz (direktør 1910-1916)
1910-1913: Heinrich Dipper (vicedirektør 1913-1915, direktør 1915-1926)
Karl Hartenstein (direktør 1926-1939)
Alphons Koechlin (præsident 1939-1959)[5]
Jacques Rossel (præsident 1959-1979)
Daniel von Allmen (præsident 1979-1989)
Wolfgang Schmidt (præsident 1989-1998)
Madelaine Strub-Jaccoud (direktrice 1998-2000)

Noter

  1. ^ a b c d e f g h Kolmodin, sp. 1019
  2. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Kolmodin, sp. 1020
  3. ^ a b c d Jørgensen, s. 719
  4. ^ Alfred Saker: The Pioneer of the Cameroons (1908), p. 12, by his daughter Emily M. Saker, [1]
  5. ^ Alphons Koechlin im Basel Mission Archive. Abgerufen 2. Mai 2015.

Litteratur

Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

BaselPress.jpg
Logo of the Basel Mission Press, Mangalore
Papar BaselMission.jpg
Photo by CEphoto, Uwe Aranas or alternatively © CEphoto, Uwe Aranas, CC BY-SA 3.0
Papar, Sabah: House of Basel Christian Church of Malaysia
Golden Christian Cross.svg
Forfatter/Opretter: Skriplerio, Licens: CC0
It is created in Inkscape, in A4 size (approximately letter size).