Barrow (månekrater)

Månekrater
Barrow
Barrowkrateret
Karakteristika
Bredde Længde	71° 18’  0’’ N   7° 42’  0’’ Ø [1][2]
Diameter	92 km [1][2]
Dybde	3,2 km [3][4]
Colængde ved solopgang	355° [4]
Opkaldt efter	Isaac Barrow [2][5][3]
Fra periode	ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Barrow
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ( v d r )
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

For alternative betydninger, se Barrow. (Se også artikler, som begynder med Barrow)

Barrow er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på Månens forside, nær den nordlige rand, og det er opkaldt efter den engelske matematiker Isaac Barrow (1630 – 1677).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. ^[2][5][7]

Krateret observeredes første gang i 1635 af Johannes Hevelius.

Omgivelser

Barrowkrateret ligger mellem Goldschmidtkrateret mod nordvest og det irregulære Metonkrater mod nordøst. Mod sydvest ligger resterne af W. Bondkrateret. ^[8]

Karakteristika

Den ydre væg i Barrowkrateret er blevet stærkt eroderet af senere nedslag og omformet af kratere, som er trængt ind i det. Som følge heraf ligner randen nu en ring af afrundede bakker og toppe omkring den flade kraterbund. Det yngre satellitkrater "Barrow A" ligger over den sydvestlige rand. I kraterets østlige ende findes en snæver åbning i randen, som slutter sig til kraterbunden i det tilstødende Metonkrater. Randen er højest og mest udbredt mod nordvest, hvor den er er sluttet til Goldschmidtkrateret.

Barrowkraterets indre har fået ny overflade ved lavastrømme, der har efterladt en flad overflade, som er mærket af mange småkratere. Svage spor af strålemateriale fra Anaxagoraskrateret mod vest danner striber over Barrows kraterbund.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.^[9][10][11] Barrowkrateret har følgende satellitkratere:

Måneatlas

• Billeder af Barrowkrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Navigation

v d r Geologiske formationer på Månen Catenae Kratere Dorsa Fossae Lacus Månehave Bjerge Oceaner Paludes Promontorier Riller (Rimae) Rupes Sinus Dale Se også: Månen Selenologi Månens geologi Astronomiportalen

v d r Månen Fysiske egenskaber Indre struktur Tyngdefelt Topografi Magnetfelt Atmosfære (c) Luc Viatour, CC BY-SA 3.0 Baneomløb Kredsløb Faser Solformørkelse Måneformørkelse Tidevand Månens overflade Selenografi Forside Bagside Månens have Månekrater Tycho (månekrater) Sydpol-Aitken bassin Shackletonkrateret Is Rumvejr Transiente månefænomener Månevidenskab Geologi (tidslinje) Gigantsammenstødet Måneklipper Månemeteoritter KREEP ALSEP Afstandsmåling med laser Sene bombardement Udforskning Udforskning af Månen Apollo-programmet Ubemandet udforskning Fremtidige landinger Månebaser Konspirationsteorier Andre emner Kalender Måned Månen i kunst og litteratur Månen i mytologien Synsbedrag Månesyge Se også: Solsystemet Naturlige måner Solen Jorden Astronomiportalen

Kilder

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Barrow

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Barrow på"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut:"Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere:"Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på:Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

(  )

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.