Barcode Brothers

Barcode Brothers
Information
OprindelseDanmark
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreTrance
Aktive år1999–2004
PladeselskabUniversal
MedlemmerAnders Øland
Christian "CMN" Møller Nielsen
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Barcode Brothers var en dansk trance-duo, der bestod af Anders Øland og Christian "CMN" Møller Nielsen. Duoen blev dannet i 1999 og brød samme år igennem med singlen "Dooh Dooh" på Universal Music. Singlen blev også et hit i Tyskland, hvor den solgte over 100.000 eksemplarer.[1] Gruppen hittede yderligere med singlerne "It's a Fine Day" (2000), "Flute" (2000) og "SMS" (2002) fra debutalbummet, Swipe Me, der bl.a. var produceret af trance-produceren Michael Parsberg, som også stod bag Safri Duo. "Dooh Dooh" vandt Årets danske klubhit i 2000, mens Swipe Me blev Årets danske dance udgivelse i 2001 ved Danish Music Awards. Swipe Me solgte 65.000 eksemplarer i Danmark.[1]

I 2002 udgav Barcode Brothers deres andet album, BB02, hvorfra singlen "SMS" blev et hit. Stilen på albummet er mere poppet i forhold til debutalbummet, ligesom Anders Øland synger på flere af numrene (heriblandt "SMS").[2] Duoen gik i opløsning i 2004.

Før Barcode Brothers blev en realitet, remixede Christian Møller Nielsen for bl.a. Me & My, Backstreet Boys og Los Umbrellos og var sangskriver for Dr. Baker, Tiggy m.fl. Anders Øland var med til at skrive "Doctor Jones" til Aqua til deres debutalbum, Aquarium (1997).

"Dooh Dooh" er desuden blevet brugt som temasang i standupcomedyprogrammet Dybvaaaaad!TV 2 Zulu, hvor ordene "dooh dooh" er udskiftet med "dyb dyb" efter værten Tobias Dybvads efternavn.

Diskografi

Album

Singler

ÅrTitelHøjeste placeringAlbum
Danmark
[kilde mangler]
Frankrig
[3]
Schweiz
[3]
Tyskland
[3]
Østrig
[3]
1999"These Boots are Made for Walking"76[a]Ikke udgivet på album
"Dooh Dooh"4891736Swipe Me
2000"Flute"74146
"It's a Fine Day"2
"Tele"4
"Train"
2002"SMS"52BB02
"Akustik"
"—" markerer en udgivelse der ikke opnåede en placering.
  • ↑[a] "These Boots are Made for Walking" opnåede en placering som #74 i 2004.

Referencer

  1. ^ a b "Spørgsmål til Barcode Brothers". Jyllands-Posten. 27. februar 2002.
  2. ^ Hannberg, Tina (25. februar 2002). "Vi er stadig legebørn". BT.
  3. ^ a b c d "danishcharts.com - Discography Barcode Brothers". Hitlisten. Hung Medien. Arkiveret fra originalen 2. november 2012. Hentet 29. august 2015.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side