Banisteriopsis caapi

Banisteriopsis caapi
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenMalpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
FamilieMalpighiaceae (Barbadoskirsebær-familien)
SlægtBanisteriopsis
ArtB. caapi
Videnskabeligt artsnavn
Banisteriopsis caapi
(Spruce ex Griseb.) C.V.Morton[1]
Synonymer
List
    • Banisteria caapi Spruce ex Griseb.
    • Banisteria inebrians (C.V.Morton) J.F.Macbr.
    • Banisteria quitensis Nied.
    • Banisteriopsis inebrians Morton
    • Banisteriopsis quitensis (Nied.) Morton
[2]
Hjælp til læsning af taksobokse

Banisteriopsis caapi er en sydamerikansk lian i plantefamilien Malpighiaceae. Den bruges som en af ingredienserne i ayahuasca, et dekokt med en psykoaktiv virkning som bruges af oprindelige folk i regnskoven i Amazonas.

Beskrivelse

Banisteriopsis caapi er en stor lian med karakteristiske 12-14 mm hvide eller lyserøde blomster. Den blomstrer oftest i januar, men er kendt for at blomstre sjældent. Den ligner Banisteriopsis membranifolia og Banisteriopsis muricata, som er i samme planteslægt.[3]

Blomster

Stænglerne som snor sig om andre planter, kan blive op til 30 m lange.[4]

Indholdsstoffer

Alkaloider

Planten indeholder følgende harmala-alkaloider:

  • Harmin, 0.31–8.43 %[5]
  • Harmalin, 0.03–0.83 %[5]
  • Tetrahydroharmin, 0.05–2.94 %[5]

Disse alkaloider hæmmer virkningen af enzymet monoamino-oxidase (MAO), som normalt ville nedbryde det psykedeliske stof N,N-dimethyltryptamin (DMT) hvis det indtages mundtligt. Da drikken ayahuasca indeholder både disse alkaloider fra Banisteriopsis caapi og DMT, som kommer fra bladene af chakruna-busken (psychotria viridis), betyder det at DMT ikke nedbrydes ved indtagelsen, men kan optages i kroppen.[6]

Alkaloiderne er til stede i alle dele af planten.[3]

Polyfenoler

Banisteriopsis caapi indeholder også polyfenolerne Proanthocyanidin, epicatechin og Procyanidin B2 som har virker som antioxidanter.[7]

Historie

Den første omtale af planten blandt europæere kom fra spanske og portugisiske opdagelsesrejsende og missionærer, der besøgte Sydamerika i det 1700-tallet, og beskrev ayahuasca som "djævelsk" og "farligt".[8]

Banisteriopsis caapi blev først beskrevet videnskabeligt i 1851 af den engelske botaniker Richard Spruce, en engelsk botaniker. Han observerede, hvordan guahibo-folket i Venezuela tyggede barken af planten i stedet for at brygge den som en drik[.[9]

Patent

Banisteriopsis caapi var genstand for en patentstrid mellem den amerikanske iværksætter Loren Miller og Det Koordinerende organ for Oprindelige Folks Organisationer i Amazonasbækkenet (Coordinating Body of Indigenous Organizations of the Amazon Basin, COICA). I 1986 fik Miller et amerikansk patent på en varietet af B. caapi.[10] COICA hævdede, at patentet var ugyldigt, fordi Millers varietet tidligere var blevet beskrevet i University of Michigans herbarium og derfor hverken var ny eller unikt.[11] Patentet blev underkendt i 1999, men blev genetableret i 2001 af United States Patent and Trademark Office, fordi loven på det tidspunkt, hvor patentet blev udstedt, ikke gav en tredjepart som COICA ret til at gøre indsigelse. Patentet udløb i 2003.

Referencer

  1. ^ "Banisteriopsis caapi". Germplasm Resources Information Network (GRIN). Agricultural Research Service (ARS), United States Department of Agriculture (USDA). Hentet 15. december 2017.
  2. ^ "Banisteriopsis caapi (Spruce ex Griseb.) Morton". Plants of the World Online. Board of Trustees of the Royal Botanic Gardens, Kew. 2017. Hentet 18. december 2020.
  3. ^ a b Rätsch, Christian (2005). The Encyclopedia of Psychoactive Plants: Ethnopharmacology and Its Applications. Inner Traditions/Bear. ISBN 9780892819782.
  4. ^ "Banisteriopsis caapi". theferns.info.
  5. ^ a b c Callaway, J. C.; Brito, Glacus S.; Neves, Edison S. (juni 2005). "Phytochemical analyses of Banisteriopsis caapi and Psychotria viridis". Journal of Psychoactive Drugs. 37 (2): 145-150. doi:10.1080/02791072.2005.10399795. PMID 16149327. S2CID 30736017. publikation ikke for alle - bag betalingsmur
  6. ^ Laya K. Pätzold, "Ayahuasca - fra et videnskabeligt perspektiv", indput.dk, Foreningen Indput (frivillig forening på Institut for Psykologi, Københavns Universitet)
  7. ^ Wang, Y. H.; Samoylenko, V.; Tekwani, B. L.; Khan, I. A.; Miller, L. S.; Chaurasiya, N. D.; Rahman, M. M.; Tripathi, L. M.; Khan, S. I.; Joshi, V. C.; Wigger, F. T.; Muhammad, I. (2010). "Composition, Standardization and Chemical Profiling of Banisteriopsis caapi, a Plant for the Treatment of Neurodegenerative Disorders Relevant to Parkinson's Disease". Journal of Ethnopharmacology. 128 (3): 662-671. doi:10.1016/j.jep.2010.02.013. PMC 2878139. PMID 20219660.
  8. ^ "When and how was Ayahuasca discovered by the world outside the Amazon?". 4. maj 2008. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 21. januar 2024.
  9. ^ Schultes, Richard Evans (1977). Hallucinogenic Plants. Golden Press. ISBN 0-307-24362-1.
  10. ^ U.S. Patent PP5751
  11. ^ "Situation of the patent for Ayahuasca". 7. juli 2003. Arkiveret fra originalen 21. april 2011. Hentet 10. juni 2011.

Medier brugt på denne side

3209-Banisteriopsis caapi-Teplice BZ.jpg
Forfatter/Opretter: Vojtěch Zavadil, Licens: CC BY-SA 3.0
Flowering Banisteriopsis caapi in a greenhouse of Botanical Garden in Czech rep.
Closed Access logo alternative.svg
Forfatter/Opretter: Jakob Voß, influenced by original art designed at PLoS, modified by Wikipedia users Nina and Beao, Licens: CC0
Closed Access logo, derived from PLoS Open Access logo. Alternative version.
Caapi.jpg
(c) Wowbobwow12, CC BY-SA 3.0
Young Banisteriopsis caapi.