Bang

Bang er navnet på flere danske slægter, hvis uafhængighed af hverandre må anses for givet på trods af ældre genealogers forsøg på at kæde dem sammen til én.

Adels- og borgerslægten

Den mest kendte af disse slægter stammer fra Vestfyn, hvor fire brødre Poul, Hans, Jørgen og Henrik Bang fra Middelfart og Assens nævnes sammen 1547[1]. Det er uvist, om disse har forbindelse med øksnehandler Christopher Bang (død 1599) og dermed med den kapellan Oluf Bang (død 1522), som fejlagtigt er opstillet som den fælles stamfader for slægterne Bang, og hans broder, sognepræsten Peder Hansen Bang i Middelfart. Sidstnævnte var i slægt med præsten Mats Bang, der havde stiftet det Skt. Anna Alter i Middelfart, om hvis gods Peder Hansen Bang og andre slægtninge 1547 stredes med borger i Bogense Hans Bang; denne havde også andet kirkegods, som efter hans død 1560 overgik til øksnehandleren Christopher Bang, hvad der støtter formodningen om deres slægtskab. Af de nævnte brødre skal Henrik være fader til præsten Hans Henriksen Bang (død 1620), medens Jørgen er stamfader til en stor efterslægt. Hans sønnesøns sønnesøns søn kammerråd Niels Christian Bang (1697-1760) havde i første ægteskab sønnen Oluf Lundt Bang (1731-1789), der blev adlet (egentlig "fik sit adelskab fornyet") 23. juli 1777 og er stamfader til den nulevende adelige familie Bang. Oluf Hansen Bang skulle være blevet adlet 17. maj 1517 af Ludvig II af Ungarn og Bøhmen.

At der var tale om en fornyelse af et tidligere adelskab er dog tvivlsomt. De Bang-medlemmer, som nævnes i recessen i 1536 tilhører en anden slægt fra en anden landsdel (se nedenfor). Oluf Lundt de Bang fremlagde kun et genbrev af kong Ludvig II's adelsbrev og fik under 23. juli 1777 et kgl. naturalisationspatent. Det våben, som Oluf Lundt de Bang blev adlet med er heller ikke det samme, som blev ført af de middelalderlige slægter. Der var altså reelt tale om en nyadling.

Oluf Lundt de Bangs sønner var de nedennævnte godsejer Niels Bang (1776-1815) og forfatteren Balthasar Nicolai Bang (1779-1856). Niels Christian Bang var endvidere fader til amtsforvalter Jacob Bang (1739-1797), hvis sønnesønner var kunstsamler Frederik Siegfried Bang (1810-1889) og overlærer Jacob Henrik Bang (1809-1899), hvis søn var veterinær Bernhard Laurits Frederik Bang (1848-1932). Sidstnævnte var fader til veterinær Oluf Bang (1881-1937).

Af andet ægteskab havde kammerråd Niels Bang sønnerne sognepræst Peder Schwane Bang (1744-1792) — der er bedstefader til jurist Peter Georg Bang (1797-1861) — og læge Frederik Ludvig Bang (1747-1820), der var fader til læge Oluf Lundt Bang (1788-1877). Sidstnævnte var bedstefader til forfatteren Herman Joachim Bang (1857-1912).

Kaptajn Claus Bangs (1740-1805)[2] søn, agronom Niels Bang (1776-1855) arvede Hofmansgave i 1785 og ændrede i den forbindelse navn til Hofman-Bang. Denne slægt blomstrer stadig.

Blandt efterslægten til ovennævnte Jørgen Bang (død 1579), borger og rådmand i Assens, var supercargo i Asiatisk Kompagni, købmanden Joachim Æmilius Bang (1755-1828).[3]

  • Oluf Bang (1480–1522)
    • Niels Pedersen Bang (15..–) byfoged og rådmand i Middelfart
      • Rasmus Nielsen Bang (15..–1635) rådmand og borgermester i Assens
        • Jens Rasmussen Bang (16..), borger Århus
          • Rasmus Jensen Bang (1685–1769) fra Århus på Jylland var lærer ved Randers lærde skole, gift med Mette Karmack.[1]
            • Hans Bang (1748–1815) f. i Drammen, g. Margrete Pihl
              • Andreas Bang (1788–1829), højesteretsadvokat i Trondheim, g. Cathrine Schouboe (1795–1822)
                • Cathrinus Bang (1822–98). Professor i litteraturhistorie. Ugift, adoptivfar til Dagny Bang
              • Thomas Bang (1790–1860), grosserer og stortingsmand g. Magdalene Neumann
                • Hans Fredrik Bang (1820–90) forsikringsdirektør Drammen, g. Hanne Keyser
                  • Rudolf Bang (1865–1934/5), præst g. Maggie Caspersen (–1901) og g. 1904 Regine Kaurin
                    • Ove Bang (1895–1942), arkitekt
                    • Johan Carl Keyser Bang (1904–63) lektor g. bibliotekar Rebekka Hammering Bang (1902–59)
                • Thomas Cathinco Bang (1827–1902) amtmand og indenrigsminister, g. Lydia Middelfart
                  • Thomas Cathinco Bang (1863–1929), konsul og ordfører i Oslo, g. Louise Bjelke
                    • Eilif Hvide Bang (1892–1953), forretningsmand
                • Thomas Bang (1834–1925) g. 1866 Wilhelmine Boeck, og 1883 Otilia Doxrud
                  • Cæsar Bang (1870–1951) forretningsmand, g. Antoinette Tandberg
                  • Thorleif Bang (1891–1960) avd.ing., g. Else Mittet
                    • Hans Hvide Bang (1922–99) naturfotograf.[2]
                  • Wilhelmine Bang (1885–1965) g. præsten James Maroni
                • Thora Bang (1835–) g. Jacob Hansen
                  • Thomas Bang-Hansen (1873–1964) g. Charlotte Friis
                    • Arne Bang-Hansen (1911–90), skuespiller
                  • Lauritz Bang-Hansen (1879–1960) g. Astri Halvorsen
                    • Odd Bang-Hansen (1908–84) forfatter og journalist, g. Elise Aas
                      • Pål Bang-Hansen (1937–2010) filmmand
                      • Kjetil Bang-Hansen (1940–) teatermand g. danseren Inger-Johanne Rütter
                • Skjalm Oluf Bang (1845–1910) sakfører, g. Elisabeth-Elise Collett
                  • Thomas Christian Collett Bang (1875–1957) g. Sophie Lundh
                    • Aimee Collett Bang (1904–2002) billedhugger, g. læge Herman Døhlen
                      • Annasif Døhlen (1930–) billedhugger
    • Niels Olufsen Bang (1503–58) præst i Danmark
      • Niels Nielsen Bang (1532–1608), præst i Danmark
        • Hans Nielsen Bang
        • Jens Nielsen Bang (1567–1643) præst og jubellærer
          • Thomas Bang (1600–61), professor
            • Kirsten Bang (1635–99) g. Oslo-bispen Hans Rosing
            • Diderik Theodoricius Bang (1641–1704), præst i Eiker og Fiskum (Kongsberg), Norge
              • Thomas Bang (1691–1720)
    • Claus Olufsen Bang (1508–)
      • Steffen Clausen Bang (15..), handelsmand Aalborg
        • Christen Steffensen Bang (1584–1678), præst Solum og Romedal, vår første bogtrykker og den første som skrev bog om Christiania.
          • Christen Bang (16..), rådmand Christiania
            • Hans Christensen Bang (–1730) slotsfoged Christiania
              • Valdemar Vilhelm Bang (1710–) sorenskriver Telemark, g. Margrethe Schweder
                • Joachim Schweder Bang (1746–1826) foged i Sogn og Ringerike, g. Barbara Geelmuyden
                  • Joachim Schweder Bang (1785–1856)
                    • Joachim Waldemar Bang (1839–1902), ingeniør Nylands Verksted, g. Hanna Hermansen
                      • Aasta Bang (1867–1953) g. løge Oddleiv Magne Hølaas (1869–1915)
                        • Odd Hølaas (1898–1968) forfatter
                      • Joakim Sveder Bang (1868–1931) læge og politiker
                  • Lauritz Christian Steen Bang (1794–1862) kopist, g. kogebogforfatter Maren Bang
                  • Niels Henrich Geelmuyden Bang (1798–) g. Sophia
                    • Carl Joachim Waldemar Bang (1826–84) overretssagfører i Bergen, g. Inger Schreuder (1824–74) og Kristophine Sophie Olsen (1851–c.1932)
    • Jørgen Olufsen Bang
      • Jens Jørgensen Bang, rådmand Assens
        • Jørgen Jensen Bang (1593–1666), borgermester Assens
          • Jørgen Jørgensen Bang (1628–76) sognepræst Sandager
            • Jørgen Jørgensen Bang (1667–1720), sognepræst Vorbasse
              • Niels Christian Jørgensen Bang, til Egebjerggaard (1698–1760), kammerråd, godsforvalter, g. Cathrine Kiær og Ulrica Schwane
                • Oluf Lundt Bang (1731-1789) jurist
                • Jacob Bang (1739-1797), amtsforvalter
                  • Jacob Henrik Bang (1809-1899) overlærer
                  • Frederik Siegfried Bang (1810-1889) kunstsamler
                • Peder Schvane Bang (1744–92) præst på Hitra i Norge
                  • Jacob Hansen Bang (1770–1841) præst Roskilde
                    • Peter Georg Bang (1797–1861) dansk statsminister
                    • Joachim Godske Adam Vilhelm Bang, (1817-1880) sognepræst
                      • Joachim Godske Adam Vilhelm Kornerup-Bang, (1856-1912) tømrermester
                        • Carl Frederik Emil Kornerup-Bang, (1852-1937) tømrermester
                        • Jørgen Kornerup-Bang (1886-1916), murermester og frivillig i den engelske hær
                        • Johannes Kornerup-Bang (1887-1918), frivillig i den engelske hær
                • Frederik Ludvig Bang (1747–1820) professor i medicin
                  • Oluf Lundt Bang (1788–1877) professor i medicin
                    • Frederik Ludvig Bang (1816–75) sognepræst, g. Thora Black
                • Cathrine Marie Bang (1748-1822) gift med Johan Grundtvig (1734-1813) sognepræst
                • Joachim Æmilius Bang, (1755–1827) kaptajn og købmand

Våben

Oluf Lundt Bang blev adlet 1777 med følgende våben: Skjoldet to gange tværdelt med en rose i første felt, tre stjerner bjælkevis i andet og en liggende halvmåne i tredje og med en syvbladet vækst på hjelmen.

Andre Bang-slægter

Præsten Niels Bang i Klinte (1532-1608), hvis tilknytning til den lige omtalte slægt er højst tvivlsom, er bedstefader til fætrene filologen Thomas Bang (1600-1661) og biskop Niels Hansen Bang (1614-1676).

Rådmand i Nyborg Mads Olsen Bang (1632-1679) havde sønnerne hospitalsforstander Hans Madsen Bang (1673-1755) — der var fader til teolog Hans Otto Bang (1711-1764) — og Ole Madsen Bang (1663-1710). Dennes søn var genealog Oluf Bang (1710-1783).

Købmand i Grenaa Jens Bang (1646-1728) var bedstefader til læge, arkitekt Jens Bang (1737-1808) og til assessor i Hof- og Stadsretten Andreas Bang (1740-1801), der var fader til forstmand Jens Bang (1786-1862). Dennes søn, forstmand Frederik Andreas Christian Bang (1821-1902), var fader til ligeledes forstmand Jens Poul Frederik Bang (1854-1929).

Fra byfoged i Middelfart, senere herredsfoged i Nim Herred Niels Bang nedstammer en landmands- og købmandsfamilie Bang. Af hans sønnesønner var købmand Peder Jørgensen Bang (1723-1795) fader til herredsfoged og etatsråd Claus Bang (1792-1868), som var fader til officer Peter Christopher Bang (1829-1905), og landmanden Laurits Bang (1731-1788) var oldefar til overlærer Johannes Peter Bang (1836-1898), hvis søn var teolog Jacob Peter Bang (1865-1936).

Købmand i Horsens Jens Thykjær Bang var fader til historiker Heinrich Vilhelm Theodor Falkenberg Bang (1843-1910), hvis sønner var statistikeren Niels Frederik Immanuel Omø Bang (1874-1924) og politikeren Jens Gustav Bang (1871-1915), hvis hustru var politikeren Nina Bang, f. Ellinger (1866-1928), samt den tidligt afdøde historiker Thomas Bartholin Bang (1889-1920).

Carl Frederik Wilhelm Bang (1788-1869) var fader til urtekræmmer Emilius Johannes Christian Vilhelm Bang (1811-?), som var fader til borgmester og byfoged i Slagelse Carl Johannes Peter Vilhelm Bang (1848-1895). Han var fader til præsident for Vestre Landsret Emil Johannes Carl Bang (1888-1970).

Uden forbindelse med nogen af disse slægter forekommer i 15. og 16. århundrede to adelsslægter Bang, en i Jylland og en anden på Lolland-Falster.

Referencer

  1. ^ Dansk Kancelliregistrant 1535-50, s. 347 f.
  2. ^ F.E. Hundrup: Oluf Bangs Efterkommere på Sværdsiden, 1875, s. 28.
  3. ^ "Slægtsside for Bang-slægten". Arkiveret fra originalen 23. december 2004. Hentet 23. august 2011.

Kilder

Medier brugt på denne side

CathrinusBang.jpg
Norwegian professor of literature history Cathrinus Bang (1822–98)
Marcus Frederik Bang (1711 - 1789).jpg
Forfatter/Opretter: Municipal Archives of Trondheim, Licens: CC BY 2.0

Format: Fotopositiv Dato / Date: Ukjent (før 1920) Fotograf / Photographer: Erik Olsen (1835 - 1920) Sted / Place: Trondheim

Wikipedia: <a href="http://no.wikipedia.org/wiki/Nidaros_bisped%c3%b8mme" rel="nofollow">Nidaros Bispedømme</a> Wikipedia: <a href="http://no.wikipedia.org/wiki/Marcus_Fredrik_Bang" rel="nofollow">Marcus Fredrik Bang</a>

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H41.B45.F3295


Marcus Frederik Bang, født 1711, død 1789, dansk geistlig. Kom til Norge 1739 som hospitalsprest i Trondheim, biskop over Trondheim stift 1773–87. Ble et forbilde for J. N. Brun som predikant. Utgav Offentlige Taler over Aftensangteksterne (1767).

Kilde: <a href="http://www.snl.no/Marcus_Frederik_Bang" rel="nofollow">Store Norske Leksikon</a>, artikkelforfatter redaksjonen.
Bang PG.jpg
Peter Georg Bang, (P.G. Bang) (7. oktober 1797 – 2. april 1861), jurist, politiker og minister.
Carsten Gerhard Bang (1756 - 1826).jpg
Forfatter/Opretter: Johannes Finne Rosenvinge , Licens: CC BY 2.0
Format: Fotopositiv. Tegnet av Johannes Finne Rosenvinge.

Ved folketellingen i 1801 ser vi at Carsten er 45 år, oberstløytnant i infanteriet og at han bor staselig til på Ferstad gård. Der bodde han sammen med sin kone Catharina Sara Maria Lysholm (37) og deres døtre Mette Margrethe Catharina (9) og Christiana (8). I tillegg til familien bodde det også en mengde tjenestefolk ved gården; 4 tjenestekarer og 5 tjenestepiker, en arbeidskar samt en husmann, hans kone og fem barn. Carsten Bangs militære bakgrunn har som vi kan se hatt innvirkning på de som hadde tilhold på Ferstad: To av tjenestekarene var militære; den ene var konstabel i artilleriet og den andre var soldat i det andre trondhjemske regiment. Arbeidskaren kom fra det trondhjemske dragonregiment, og en av husmannens sønner var soldat i Strinda kompani.

Kilde: Folketellingen i 1801

Carsten Gerhard Bang (1756 - 1826) er nevnt i Laurids Siths brev nr. 7, 10 og 36 i Fortrolige brev om Trondhjem og Trønderne (Trondheim 1946):

Brev 7, Trondhjem den 23 Oct. 1784 "Vor gode gamle Biskop Bang har en Søn, hvis hele Livs Fortjenester bestaae i at æde, drikke, spille Kort og sove, og vil man endnu lægge dette til, han er Bispens Søn og har giftet sig med en Datter af Fru Lysholm. Altsaa er han en stor Mand. Dette menneske har fra hans første Studenterdage troet, at det var nok at have en Biskop til Fader, og følgelig agtet Lærdom og Videnskaber for Ting, der ei burde fordres af ham. En Examen juridicum har han, som jeg troer, faaet, og nu burde strax Landets høiesteEmbeder staae ham aabne. Altsaa ikke som andre Mennesker vilde han begynde at gaae gradviis frem og ved forøgede Kundskaber gjøre sig duelig, nei der maatte strax blive noget stort af ham, og endelig faldt det ud til, at han blev Commerce Consulent, uden at forstaae et Ord af handelsvæsenet, og Justitsraad. I denne Stilling har han saaledes udmærket sig at Kammerraad Dræby nu ved min Nærværelse i Kbhavn fortalte mig et ret indlysende Beviis paa hans yderligere Enfoldighed og Vankundighed. Han skal til Økonomi og Commerce Colleg. have indgivet en Reisejournal, som Dræby paa Forlangende vel kan forevise, hvor der er idel Ynkelighed, og Efterretninger om Natteleie og Bevertningen paa ethvert Sted indtage den vigtigste Plads. Dette Menneske, som intet har lært, og intet har villet lære, og i denne Dag intet foretager sig uden at leve i Gjestebuder og gjøre en fornem Figur, skal K[oren] have i Sinde at ville faae indskudt som Stiftamtmand i Thjm. Dette er ved første øiekast fast et daarekistegalt Forsøg, men Planen er ikke saa galt anlagt og kunde let lykkes til Skade og Vanære for Regjering og Land, dersom det ikke forebygges. General Osten saavel som Koren ere gamle Folk, der ei have kunnet taale Reiser, og disse bør de gjøre til Tingene for at eftersee det fornødne, da Stiftamtmanden i Throndhjem tillige er Amtmand i Throndhjems Amt. Nu siger Rygtet, at K. skal foreslaae, at da han er for gammel til at gjøre disse Thingreiser, da Justitsraad Bang, som tilbyder sig at forrette Embedet gratis, maatte beskikkes til Amtmand i Thjms Amt, da naturligviis et Arbeide må belønnes, saa kunde hele Stiftamtmandskabet om et par Aar resigneres til ham. Dei talem a terris avertite pestem. D. Hvbh. bruge nu dette, som De troer, det bør bruges, og skulde jeg ønske K[oren] eller Fru L[ysholm], om de meldte sig i denne Sag, noget Svar, var det, at denne Mand kunde jo søge at blive Vice Raadmand og saaledes successiv arbeide sig frem. Naturlige Evner fattes ham ikke, men Forfængelighed haver hidtil kvalt dem, og der bliver aldrig Nytte af ham, saalænge han troer, at blot Landets vigtigste Embeder ere ham værdige. Det er en virkelig Velgjerning, om denne Tanke bringes ham af Hovedet. Men hvad bør man dømme om K., ifald han proponerer sligt? Auri sacra fames. Maaskee det var godt, om D. Hvbh. advarede Gr. Reventlow, da dog denne Sag maae gaae gjennem Rentekamret, om den skulde foreslaaes, forresten kan Kammerraad Dræby give Oplysning om Mennesket."

Brev 10, Throndhjem den 4 Decb. 1784 "I disse Dage har jeg og med temmelig Vished erfaret, at Koren ikke har været at formaae til at gjøre det Forslag om Bang, som jeg engang omtalte, skjønt Fru Lysholm af al Kraft skal have sat an paa ham. Han skal endog have sagt, at han af al Magt vilde sætte sig imod, om de paa egen Haand vovede at gjøre slig Ansøgning. Er dette sandt, som jeg nu har Grund til at troe, da er Korens Ærlighed reddet, og det glæder mig høilig, thi det er saa tungt og sørgeligt at see, naar Medmennesker ere egennyttige og onde. Da jeg sagde D. Hvbh. hiint, burde jeg ogsaa sige dette. Manden har, som andre, Alderdommens og Hypochondriens Svagheder, men det er dog altid hæderligt, naar man handler som ærlig Mand."

Brev 36, Veile den 16 Januar 1786 "Commerceconsulent Bang er Justitsraad, som De veed, og sin Faders Søn, han har formeret Verden med 2 Børn i sit Ægteskab, kan spille L'hombre og forestille vigtig Person, og der er hans Biographi. Men dette er en styg Epistel, thi der er fast intet godt deri, men Epistelen er dog som Naturen, den afbilder, og en styg Original kan aldrig taale nogen Skjønhed hos Copien uden det, at denne er tro, om dette ellers kan kaldes Skjønhed.

Jam vero vale & ama totum tuum. S.