Bananagrams

Spil og brikker i Bananagrams

Bananagrams er et familiespil, der var nomineret til titlen som årets familiespil i Danmark i 2012. [1] Det kan spilles af 2-8 spillere.

Spillet er en ordleg, som blev opfundet af Abraham Nathanson[2] fra Rhode Island,[3], hvor brikker med bogstaver benyttes til at danne ord. Navnet hentyder til, at Nathansens familie sagde, at spillet ville få folk til at gå "bananas"[4] Spillet, som er i familie med Scrabble, kom i handelen i London i januar 2006. Brikkerne bliver leveret i en bananformet indpakning.[5]

Opstilling af brikkerne

Der er 144 brikker i spillet, som lægges med bagsiden opad, således at de danner en klase. Hver spiller trækker herefter et antal brikker, som varierer i forhold til antallet af spillere. En af spillerne siger split, hvorefter spillerne skal danne krydsord af de brikker, de har til rådighed.

Regler

Alle deltagere skal samtidig prøve at lægge bogstaver ned som krydsord. Man må bytte et bogstav med udråbet affald, men skal så trække tre andre fra klasen. Hvis en spiller har lagt alle sine brikker, siger denne skræl, hvorefter alle spillere skal trække en brik fra klasen. Når der ikke er tilstrækkeligt antal brikker tilbage til, at alle kan trække fra klasen, starter slutspillet. Den første, der slipper af med alle brikker siger nu bananas og vinder spillet, hvis alle ord er korrekte; ellers taber spilleren og den næste, der har en korrekt bananas er i stedet vinder.[6]

Noter

  1. ^ Hyggeonkel.dk
  2. ^ Grimes, William. "Abraham Nathanson, Bananagrams Inventor, Dies at 80", The New York Times, June 9, 2010. Accessed June 12, 2010.
  3. ^ "The Green, August 2006". Bananagrams-intl.com. Arkiveret fra originalen 3. juni 2009. Hentet 2009-08-19.
  4. ^ "Bananagram Beginnings". Bananagrams-intl.com. Arkiveret fra originalen 27. august 2009. Hentet 2009-08-19.
  5. ^ "boardgamegeek.com". boardgamegeek.com. Hentet 2009-08-19.
  6. ^ Forkortet efter de til spillet hørende spilleregler

Medier brugt på denne side

Bananagrams-game.jpg
A Bananagrams case and tiles. The case is made of fabric and shaped like a banana. It contains 144 cream-coloured letter tiles which are used to play the game, which is similar to Scrabble.