Baltzar von Platen (1766-1829)

Der er flere personer med dette navn, se Baltzar von Platen.

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (januar 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Baltzar von Platen
Personlig information
Født	29. maj 1766 Schaprode, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland
Død	6. december 1829 (63 år) Christiania, Norge
Far	Philip von Platen
Søskende	Carl Gustaf von Platen, Lovisa Stiernsparre
Ægtefælle	Hedvig Elisabeth Ekman (fra 1800)
Børn	Baltzar von Platen, Louise Posse
Uddannelse og virke
Medlem af	Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1815), Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien (fra 1812), Kungliga Krigsvetenskapsakademien
Beskæftigelse	Politiker
Kendte værker	Göta kanal
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Sværdordenen (1795), Serafimerordenen (1822), Kommandør af Sværdordenen (1809), Storkorskommandør af Sværdordenen (1811)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Baltzar Bogislaus von Platen (født 29. maj 1766 på slægtens stamgods Dornhoff (Rügen) i Svensk Forpommern, død 17. december 1829 i Kristiania) var en svensk greve og statsmand, far til Baltzar von Platen (1804-1875).

von Platen blev fændrik ved orlogsflåden, var 1782—85 i kofffarditjeneste og deltog i begyndelse af den russiske krig 1788. Såret ved Helgoland faldt han i russisk fangenskab, af hvilket han først frigaves efter Fredens Afslutning. Han avancerede efterhaanden til Oberstløjtnant ved Admiralitetet og Generalfløjadjutant (1795) og nød megen Anseelse som en dygtig og indsigtsfuld Søofficer. Misfornøjet med Forholdene i Flaaden tog P. 1800 sin Afsked af Krigstjenesten med Obersts Karakter. Samme år bosatte han sig paa det af ham købte Gods Frugården på Vänersnäs i Västergötland, hvor han snart vandt Anseelse som en særdeles driftig og dygtig Landmand. Næsten samtidig med hans Flytning til Landet opstod hos P. Tanken om at virkeliggøre det gamle Forslag om en Kanal mellem Østersøen og Nordsøen. 1801 indvalgt i Bestyrelsen for Trollhätte Kanalselskab fik han Lejlighed til at gøre sig bekendt med Daniel af Thunberg’s langt tidligere udkastede Kanalplan, og fra den Tid satte han Göta Kanal som sit Livs vigtigste Maal. 1806 udgav P. sit vigtige Arbejde, »Afhandling om canaler igenom Sverige med särskildt afseende på Venerns ammanbindande med Östersjön«. Den af Regeringen 1808 indkaldte dygtige eng. Kanalbygger Thomas Telford tog efter foretagne Undersøgelser Ordet for Forslagets Udførelse, og saaledes var Kanalspørgsmaalet færdigt til at overgaa fra Tanke til Handling, da Revolutionen 1809 kom imellem. Bl. de saakaldte »Mænd af 1809« var P. en af de mest fremragende og særlig nær forbunden med Adlersparre, hvorved det blev let nok at gennemføre den Kredit i Banken, som ansaas nødvendig for Arbejdets Udførelse. P. valgtes paa Rigsdagen 1809 ind i Konstitutionsudvalget, blev s. A. Statsraad og i Forening dermed Kontreadmiral. Göta-Kanalselskab dannedes 1810, og P. blev Direktionens Formand. Efter 1812 af have taget sin Afsked fra Statsraadet kunde han udelt hellige sine bedste Kræfter til Kanalværkets Fuldførelse, altid aarvaagen for dets Interesser, stadig slagfærdig over for Modstanderne under og imellem Rigsdagssamlingerne, raadgivende i de ofte vanskelige Situationer og vel ogsaa nu og da ikke saa lidt selvraadig. P. opnaaede at se Göta-Kanals Västgötalinie aabnet 1822 og Linjen mellem Søerne Vättern og Roxen 1825. De Planer til Forening med Norge, som spillede en saa vigtig Rolle, saavel som Christian August’s Valg til Kronprins, omfattede P. med sin sædvanlige Iver. Han fik ogsaa herved betroet Udførelsen af adskillige, yderst vanskelige Underhandlinger og kom ved denne Lejlighed i nær og fortrolig Berøring med flere af de ledende Mænd i Norge. Han tog over for Karl Johan Ordet for Foreningen og valgtes 1814 til en af de sv. Kommissærer, hvis Arbejder hidførte Sveriges og Norges Forening. Som Belønning for sine politiske Fortjenester blev P. 1814 udnævnt til Viceadmiral og 1815 ophøjet i Grevestanden. I Novbr 1827 udnævntes han til Rigsstatbolder i Norge, men levede for kort Tid til at naa at udrette noget paa denne Post, fra hvilken han for øvrigt den halve Tid var fraværende, hjemme optaget af Rigsdagsarbejder og Omsorgen for Göta-Kanal. P. var en udpræget Karakter med grundig Indsigt og uhyre Arbejdsevne, redelig og strengt uegennyttig, uforfærdet og resolut, men tillige noget despotisk og ret ømtaalig, naar det gjaldt for ham dyrebare Spørgsmaal.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Baltzar von Platen (1766-1829)

• Platen, 1) Baltzar Bogislaus von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)