Baltisk gøgeurt
| Baltisk gøgeurt | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Asparagales (Asparges-ordenen) |
| Familie | Orchidaceae (Gøgeurt-familien) |
| Slægt | Dactylorhiza |
| Art | D. majalis(Majgøgeurt) |
| Underart | D. m. baltica |
| Videnskabeligt underartsnavn | |
| Dactylorhiza majalis subsp. baltica (Klinge) H.Sund. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Baltisk gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. baltica) er en flerårig urteagtig plante, der hører til gøgeurt-familien i slægten gøgeurt. Det er en underart til majgøgeurt.[1]
Udseende
Blomstrende individer af baltisk gøgeurt har en højde på 25-70 (100) cm. Der findes 4-8 smalle, lange blade, der er mørkegrønne og i spidsen brune, lysegrønne på undersiden. Bladene er jævnt fordelt på stilken, i gennemsnit 2 cm brede. Bladene er plettede, og undertiden kan pletterne være ringformede. De største blade er de næstnederste.
Baltisk gøgeurt har lyserøde og violette blomster samlet i en tæt blomsterstand. Blomsterstanden er meget lang og kan omfatte op til 50 blomster. Blomsterne er mørkerøde og med mønstre af meget klare lilla-violette streger. De nederste blomsters støtteblade er tydeligt længere end blomsterne, og kanterne på bladene er fint savtakkede. Blomstens læbe er tre-stribet og pigget. Læbens sidelapper er rettet mod siden og den midterste lap lige nedad, omtrent som en tunge, der bliver trukket ud af munden.
Forplantning
Planten blomstrer i Estland fra den anden uge i juni til slutningen af juli. Den bestøves af insekter, men blomsten indeholder ikke nektar. Det er således kun blomstens udseende, der lokker insekterne til. Under gode vækstbetingelser er der observeret vegetativ formering, hvor to eller flere unge knolde vokser i stedet for den gamle rodknold. Den hybridiserer med alle arter af slægten gøgeurt og sjældnere også med andre slægter.
På områder med kvæggræsning er planten som regel mindre og blomstrer ikke nødvendigvis hvert år
Levested
De vigtigste levesteder er enge og strandenge, bredder ved vandområder og lavmoser. Den forekommer i tørvemoser med kalkrig eller basisk jord, på våde enge, undertiden også på tørre enge. Planten er tolerant over for delvis skygge. I Tyskland vokser den på strandenge ved Østersøkysten.
Udbredelse
Dens udbredelsesområde strækker sig fra Østersøens øst- og sydkyst til Centralasien.[2] I Finland blev den første gang fundet i 1985 i Dragsfjärd-øhavet.[3] I 2008 blev den konstateret stjålet.[4] Formodentlig findes den også andre steder i Finland. I 2009 blev den konstateret i Uusimaa.[5]
I Estland forekommer baltisk gøgeurt spredt og som regel i begrænset antal. Planten er hyppigst forekommende i det sydøstlige Estland.[6][7]
Beskyttelsesstatus
I Estland er baltisk gøgeurt en beskyttet art i beskyttelseskategori III.[8] Den største trussel er, at områderne gror til og derved kvæler plantens mulighed for at overleve.
Noter
- ^ Catalogue of Life: 2019 Annual Checklist. Hentet 25. januar 2020.
- ^ Rafaël Govaerts (udg.): World Checklist of Orchidaceae. Dactylorhiza; Royal Botanic Gardens, Kew. Besøgt 29. November 2016.
- ^ Kämmekät, Suomen orkideat 1987, s. 94.
- ^ "Varkauden kohde: Suomen harvinaisin kasvi" (YLE, 08.05.2008)
- ^ "kaivataan havaintoja" (Helsingin Sanomat, 11.06.2010)". Arkiveret fra originalen 12. juni 2010. Hentet 20. januar 2020.
- ^ Keskkonnaregistri avalik teenus.
- ^ Pärandkoosluste Kaitse Ühing: "Dactylorhiza baltica — balti sõrmkäpp" (Eesti taimede uue levikuatlase tööversioon, 12.01.2017)
- ^ "III kaitsekategooria liikide kaitse alla võtmine" (Riigiteataja, 27.01.2017
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Ivar Leidus, Licens: CC BY-SA 3.0
Dactylorhiza baltica on Pakri Peninsula, Northwestern Estonia. It belongs to the category III of protected species in the country.