Bagenkop
Bagenkop | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Bagenkop Havn | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Syddanmark | ||||
Kommune | Langeland Kommune | ||||
Sogn | Bagenkop Sogn | ||||
Postnr. | 5935 Bagenkop | ||||
Demografi | |||||
Bagenkop by | 453[1] (2023) | ||||
Kommunen | 12.384[1] (2023) | ||||
- Areal | 291,21 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.langelandkommune.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Bagenkop er en havneby på det sydlige Langeland med 453 indbyggere (2023)[1], beliggende 52 km syd for Lohals, 27 km sydvest for Spodsbjerg og 25 km syd for kommunesædet Rudkøbing. Bagenkop hører til Langeland Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Foreningen "Landsbyerne i Danmark" kårede i 2011 Bagenkop som "Årets Landsby".
Kirke
Bagenkop var indtil 1. oktober 2010 et kirkedistrikt i Magleby Sogn, men er nu udskilt som Bagenkop Sogn. Bagenkop Kirke, opført i 1920, ligger i den nordøstlige del af byen.
Seværdigheder
Ved Søndenbro 3 km øst for Bagenkop ligger koldkrigsmuseet Langelandsfortet.
Området omkring Bagenkop er et af de få steder i Danmark, hvor der er vilde heste.
Faciliteter
Børnene i Bagenkop har siden 1960'erne gået i skole i Magleby. Da kommunen ville lukke den i 2006, undersøgte en gruppe borgere muligheden for at danne en friskole. Gruppen gik sammen med Magleby Efterskole, og i 2008 kunne 55 børn starte i Magleby Fri- & Efterskole.
Bagenkop Hallen blev opført i 1975 som en halv hal og i 1988 udvidet til en hel hal. Den ejes af Bagenkop Bylaug og fungerer mere som kultur- og fritidshus end som sportshal.
Efter at være lukket i 15 år blev Bagenkop Kro i 2007 overtaget af et nyt værtspar, som i 2009 renoverede den meget forfaldne kro.
Historie
Videnskabernes Selskab kaldte byen Barnkop. I slutningen af 1800-tallet hed den Bagnkop og var et fiskerleje med 65 fartøjer. Havnen var anlagt i 1858, udvidet i 1899 og havde havnefyr. Der var udskibningssted, købmandsforretning, kornmagasin, mølle, strandkontrollørbolig, telegraf- og telefonstation.[2]
Jernbanen
Bagenkop var endestation på Langelandsbanen (1911-62). Den monumentale stationsbygning, tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller, er bevaret på Stationsvej 6 og rummer Magleby-Bagenkop Lokalhistoriske Arkiv. Der er bevaret små stykker af banens tracé øst for stationen og af havnesporets tracé vest for stationen.
Færgen
Bagenkop havde fra 1965 færgerute til Kiel i Tyskland. Selvom den også transporterede tyske turister til Langeland og Fyn, led den samme skæbne som andre spritruter, da det toldfri salg ved sejlads mellem EU-lande bortfaldt. Færgen Langeland III, der havde sejlet på ruten siden 1989, blev solgt til Kroatien og sejlede sin sidste tur 30. december 1998.[3] Rederiet genoptog driften med en chartret færge 1. marts 1999, da der var udsigt til forlængelse af det toldfri salg.[4] Det glippede, og driften stoppede efter 4 måneder. Rederiet Difko forsøgte sig på ruten i 2000, men sluttede 1. november efter knap et halvt år, der havde givet et underskud på 5 mill. kr.[5]
Eksplosioner over byen
Det gik voldsomt for sig, da granater pludselig eksploderede over byen d. 15. november 1980. Ved en fejl begyndte den vesttyske flåde at beskyde byen.[6]
Sydlangelands Maritime Efterskole
Sydlangelands Maritime Efterskole, der i mange år var byens største arbejdsplads, lukkede i 2014 efter at have forsøgt med et navneskift til Actionskolen. Et senere forsøg på at genoplive skolen er strandet.
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Magleby Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899)
- ^ Færgejournalen: Langeland III
- ^ 22. januar 1999 "Langeland-Kiel Linien genoptager sejladsen efter 1. marts". Arkiveret 21. oktober 2017 hos Wayback Machine Børsen (borsen.dk)
- ^ Vedsø, Ole (24. november 2000). "LK-Linien stopper Kiel-færgen". Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
- ^ Året 1981 fortalt i billeder
Eksterne kilder/henvisninger
- Bagenkop info
- Bagenkop-Kiel og Faaborg-Gelting færgeruternes historie
- Geodatastyrelsen: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971 Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.
Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:
- N: 56.00º N
- S: 54.70º N
- V: 8.00º Ø
- Ø: 11.00º Ø
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Magleby Fri- & Efterskole
Forfatter/Opretter: Hubertus45, Licens: CC BY-SA 3.0
Bagenkop Havn på det sydlige Langeland.
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 3.0
Bagenkop Station fra vejside