Backronym

Begrebet backronym [ˈbækɹənɪm] betegner et akronym eller en forkortelse, der har fået en ny betydning. Backronym er en ordkombination af „tilbage“ (engelsk back) og akronym (engelsk acronym).[1]

Mange backronymer er også apronymer, det vil sige akronymer der danner et normalt ord. Især i marketingkredse leder man først efter et passende ord og danner derefter det tilsvarende akronym, fordi et eksisterende ord nemmere huskes.

Sommetider bliver backronymer også dannet af ord, der oprindeligt var forkortelser; et eksempel er programmeringssproget Perl.

Eksempler

  • GSM – „Global System for Mobile Communications“ – oprindelig „Groupe Spécial Mobile“ (efter Forskningsgruppen)
  • ICE – „Intercity Express“ – oprindelig „Intercity Experimental“
  • ISDN – „Integrated Services Digital Network“ – oprindelig „Integriertes Sprach- und Datennetz“ (dansk: Integreret tale- og datanet)
  • PHP – „PHP: Hypertext Preprocessor“ – oprindelig „Personal Home Page“ (ved omdøbningen opstod et rekursivt akronym)

Humoristisk

  • ARD – „Außer Raum Dresden“ (dansk: bortset fra Dresden-egnen; det skulle henvise til at der i det tidligere Østtyskland kunne ses vesttysk fjernsyn næsten overalt bortset fra denne region grundet geologiske forhold)
  • NSA – „No Such Agency“ (dansk: Ingen sådan myndighed, en hentydning til at myndigheden var ikke-eksisterende – af sikkerhedsgrunde måtte ingen vide, at den overhovedet eksisterede eller hvad den arbejdede med)
  • NTSC – „Never The Same Color“ (dansk: Aldrig den samme farve, hentyder til farveskift i det amerikanske fjernsynssystem)
  • PCMCIA – „People Can't Memorize Computer Industry Acronyms“ (dansk: Folk kan ikke huske computerindustriens forkortelser)

Referencer

  1. ^ "Acronym". Dictionary.com. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2006. Hentet 15. september 2020.