Bachs juleoratorium
Bachs juleoratorium, ofte blot kaldt Juleoratoriet (tysk: Weihnachtsoratorium, BWV 248) er et af de mest berømte og spillede sakrale værker af den tyske komponist Johann Sebastian Bach samt det mest kendte juleoratorium. Det blev komponeret til juledagene 1734-1735, mens Bach var kantor i Thomaskirken i Leipzig.
I virkeligheden er værket ikke et enkeltstående oratorium, men en cyklus af seks kantater for juletiden, nemlig de dengang tre julefestdage (25., 26. og 27. december, fødselshistorien jf. Lukasevangeliet 2,1-20), nytårsdag (omskæringen og navngivningen, jf. Lukasevangeliet 2,21), søndag efter nytår og Helligtrekongersdag (6. januar, jf. Matthæusevangeliet 2,1-12).
I nutiden fremføres værket oftest i sin helhed eller i to eller tre dele.
I Danmark er værket blevet opført af Københavns Drengekor hver jul siden 1974. Derudover synger Københavns Kantatekor, Herning Kirkes Drengekor, Sct. Clemens Drengekor og Treenighedskirkens Drengekor juleoratoriet på skift med Händels Messias.
|
Medier brugt på denne side
First page of the libretto of the en:Christmas Oratorio from Johann Sebastian Bach, BWV 248