BMW 8-serie

BMW 8-serie
BMW 840 Ci 1.jpg
Produktion
ProducentBMW
Model8-serie
Andre navneBMW E31
Produktionsår19891999
ProduktionsstedDingolfing, Tyskland Tyskland
DesignerKlaus Kapitza (1986)
Karrosseri og platform
TypeLuksusbil
Karrosseriformer2-dørs coupé
TeknikLangsliggende frontmotor,
baghjulstræk
BeslægtedeBMW E32
Drivlinje
MotorerBenzin:
4,0−5,6 liter (210−279 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2684 mm
Længde4780 mm
Bredde1855 mm
Højde1340 mm
Egenvægt1790−1955 kg
Kronologi
ForgængerBMW E24
EfterfølgerBMW E63

BMW 8-serien (type E31) var en coupé i luksusklassen, fremstillet af den tyske bil- og motorcykelfabrikant BMW mellem juli 1989 og december 1999.[1]

Udvikling og produktion

8-serien opstod under ledelse af BMW's chefdesigner Claus Luthe, og blev officielt præsenteret på Frankfurt Motor Show i sommeren 1989. Karrosseridesignet blev lavet af Klaus Kapitza, som efterfølgende blev designchef hos BMW Technik GmbH.[2] 8-serien var ment som efterfølger for 6-serien (E24), men var betydeligt større og dyrere end forgængeren. Hovedkonkurrenten var Mercedes-Benz' coupémodel C 126 og dennes efterfølger C 140, begge baseret på S-klassen. 8-serien fandtes kun som coupé; der blev dog udviklet en prototype til en cabrioletversion, som dog manglede stabilitet men i dag kan ses i BMW Welt i München.

Teknikken og motorerne kom fra den dengang aktuelle 7-serie, E32. Senere fik modellen mere moderne motorer fra 5-serien og E38.

Frem til produktionens indstilling i slutningen af 1999 var 8-serien den dyreste model i BMW's bilmodelprogram. Salget af E31 forblev under forventningerne, og på 10 år blev der kun fremstillet 30.621 eksemplarer. Dette var til dels begrundet af Golfkrigen og øgede energipriser i de tidligere 1990'ere. BMW havde frem for alt i USA forventet høje salgstal for modellen, mens køberne forventede mere ydelse af en så dyr og tung bil. Salget i Nordamerika blev indstillet allerede i 1997.

8-serien fik i første omgang ingen efterfølger. Først i sommeren 2003 udvidede BMW igen deres modelprogram med en coupé i den øvre mellemklasse, 6-serien E63. Den var dog baseret på 5-serien og blev solgt billigere end Mercedes-Benz' dengang aktuelle CL-coupéer.

Motorer

I starten fandtes E31 kun som 850i med den allerede fra BMW 750i kendte V12-motor med 220 kW (299 hk). Denne motor var beregnet til at køre på normalbenzin for at kunne garantere driften i USA, hvor benzinen svingede meget i oktantal. Kraften blev som standard overført gennem en manuel sekstrinsgearkasse, men mod merpris kunne der i stedet leveres en firetrins automatgearkasse. I efteråret 1992 blev 850i suppleret af 850CSi med en V12-motor med 280 kW (380 hk); denne model fandtes kun med manuel gearkasse og en medstyrende bagaksel, som i de billigere modeller kostede en merpris på ca. 6.000 €. Samme år byggede BMW 18 eksemplarer af en 830i til testformål. Den hertil benyttede motor var den også i E32, E34 og E38 benyttede V8 M60B30 med 160 kW (218 hk). Denne model gik ikke i masseproduktion, da præsentationerne ikke levede op til bilklassen.

Året efter fulgte den med en 210 kW (286 hk) stærk V8-motor udstyrede 840i. Denne basismodel var den første V8-coupé fra BMW siden 1960'ernes BMW 3200 CS. Også her kunne der vælges mellem manuel og automatisk gearkasse. 850Ci fik i 1994 en moderniseret V12-motor med 240 kW (326 hk), der som standard var kombineret med femtrins automatgear. Denne motor afløste lidt efter lidt den gamle 5,0-liters V12-motor. Begge modeller blev dog produceret sideløbende med hinanden i et halvt års tid, begge under den samme modelbetegnelse 850Ci. I 1996 blev modelprogrammet indskrænket til 840Ci og 850Ci, mens 850CSi udgik af produktion.

Tekniske data

840i840Ci850i850Ci850CSi
Byggeperiode7/1993−2/19961/1995−12/19997/1989−12/19921/1993−10/19942/1994−12/19998/1992−11/1996
Styktal472830752007212181510
Motordata
MotortypeV8-benzinmotorV12-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder42
Ventilstyring2 × DOHC, kæde2 × OHC, kæde
FødesystemMultipoint
Trykladning
KølingVandkøling
MotortypeM60B40M62B44M70B50M73B54S70B56
Boring × slaglængde89,0 × 80,0 mm92,0 × 82,7 mm84,0 × 75,0 mm85,0 × 79,0 mm86,0 × 80,0 mm
Slagvolume3982 cm³4398 cm³4988 cm³5379 cm³5576 cm³
Kompressionsforhold10,0:18,8:110,0:19,8:1
Maks. effekt210 kW
(286 hk)
ved 5800 omdr./min.
210 kW
(286 hk)
ved 5700 omdr./min.
220 kW
(300 hk)
ved 5200 omdr./min.
240 kW
(326 hk)
ved 5000 omdr./min.
279 kW
(380 hk)
ved 5300 omdr./min.
Maks. drejningsmoment400 Nm
ved 4500 omdr./min.
420 Nm
ved 3900 omdr./min.
450 Nm
ved 4100 omdr./min.
490 Nm
ved 3900 omdr./min.
550 Nm
ved 4000 omdr./min.
Kraftoverførsel
Drivende hjulBaghjul
Gearkasse (standardudstyr)6-trins manuel5-trins automatisk6-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr)5-trins automatisk
Præstationer
Topfart250 km/t[M 1]
Acceleration 0-100 km/t6,9 sek.
Aut.: 7,4 sek.
6,6 sek.
Aut.: 7,0 sek.
6,8 sek.
Aut.: 7,4 sek.
6,3 sek.6,0 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel9,6 liter
Aut.: 9,3 liter
Blyfri 95
9,3 liter
Aut.: 9,5 liter
Blyfri 95
10,4 liter
Aut.: 10,3 liter
Blyfri 91
9,9 liter
Blyfri 95
10,2 liter
Blyfri 95

Øvrige versioner

Alpina

Firmaet Alpina i Buchloe udviklede modellen Alpina B12 på basis af 8-serien. B12 blev mellem 1990 og 1994 bygget på basis af 850i med en effektøget V12-motor med 257 kW (349 hk) og automatgear. I 1992 tilkom B12 5,7 med manuelt gear, som var en version af 850CSi med en større V12-motor med 306 kW (416 hk). Begge versioner var ikke begrænset til de for BMW sædvanlige 250 km/t, hvorimod deres topfart lå på 280 hhv. 300 km/t. Der blev fremstillet 97 eksemplarer af B12 5,0 og 57 eksemplarer af B12 5,7.

M8-prototype

Af sportsmodellen "M8" blev der i 1990 udelukkende bygget én prototype. Andre kilder siger tre biler, hvoraf den ene gik tabt under en prøvekørsel. M8 hører til BMW's største hemmeligheder. Prototypen skulle efter sigende være gemt i et såkaldt "giftskab", en BMW-lagerhal i Dingolfing. På grund af manglende interesse og tekniske problemer gik bilen ikke i masseproduktion.

Motoren i M8 var en 6,0-liters V12-motor med op til 440 kW (600 hk) på basis af S70, som senere i modificeret form fandt vej til supersportsvognen McLaren F1. Også motoren i 850CSi (som i øvrigt på registreringsattesten er angivet som "M8"), er baseret på S70 men er kun på 5,6 liter med 279 kW (380 hk). M8-prototypen havde ikke klapforlygter, hvorfor nær- og fjernlyset var integreret i kofangeren i stedet for det lille positionslys.[3]

Noter

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  2. ^ Cinti, Fulvio (1990). "Auto & design". august/september. Torino. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  3. ^ Andrew (13. september 2010). "Unrivaled and Unveiled – BMW M8 Prototype" (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 10. august 2014.

Litteratur

  • Automobil Revue. Katalog 1991, 1995 og 1998 (på tysk og fransk).
  • BMW Personenwagen af Franz-Georg Steidl og Dirk Trinn, 1993. ISBN 3-923448-88-0 (på tysk).

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

BMW.svg
BMW-Logo (1997–2020)
BMW 840 Ci 1.jpg
Forfatter/Opretter: JanS, Licens: CC BY-SA 2.5
BMW 840Ci front view
850CSI Heck.JPG
Forfatter/Opretter: M536, Licens: CC BY-SA 3.0
Heckpartie eines serienmäßig ausgestattetem BMW 850 CSI
850CSI Front.JPG
Forfatter/Opretter: M536, Licens: CC BY-SA 3.0
Frontpartie eines serienmäßig ausgestattetem BMW 850 CSI
BMW 840 Ci 2.jpg
Forfatter/Opretter: JanS, Licens: CC BY-SA 2.5
BMW 840Ci rear view