BMW

BMW
BMW logo (white + grey background square).svg
2014 BMW.JPG
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktiengesellschaft Rediger på Wikidata
BrancherHoldingselskabsaktiviter, bilindustri, fabrikant af motorkøretøjer, luftfartsingeniør Rediger på Wikidata
Grundlagt7. marts 1916 Rediger på Wikidata
GrundlæggereFranz Josef Popp
Gustav Otto
Karl Rapp
Camillo Castiglioni Rediger på Wikidata
HovedsædeMünchen, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
ProdukterBil, elbil, motorcykel Rediger på Wikidata
SloganThe Ultimate Driving Machine Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning143 mia. € (2022) Rediger på Wikidata
Resultat19 mia. € (2022) Rediger på Wikidata
Aktiver228 mia. € (2019) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
149.475 (2022) Rediger på Wikidata
EjereBlackRock
Susanne Klatten
Stefan Quandt Rediger på Wikidata
DatterselskaberBMW-Flugmotorenbau
BMW M
Alpina
Rolls-Royce
BMW Group Classic
BMW South Africa
Rolls-Royce Deutschland
Land Rover
Morris Mini
BMW Group Plant Dingolfing
BMW i Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
OpenCorporatesde/D2601V_HRB42243 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Bayerische Motoren Werke AG (FWBBMW ) (BMW) er en tysk bil-, motorcykel- og motorfabrikant som er grundlagt i 1916. BMW har hovedsæde i München, Tyskland. Koncernen ejer også Minibilmærket og er moderselskab til Rolls-Royce Motor. BMW producerer motorcykler under BMW Motorrad og Husqvarna mærkerne. I 2010 fremstillede BMW-koncernen i alt 1.481.253 biler og 112.271 motorcykler på tværs af alle koncernens mærker.

Historie

To firmaer fra München, Bayerische Flugzeugwerke AG og Rapp Motorenwerke GmbH, fusionerede i 1922 under navnet Bayerische Motoren Werke. Begge havde under 1. verdenskrig fremstillet motorer til fly.

Virksomhedens logo har haft mange myter tilknyttet igennem tiden. Et af de mere vedholdende er at det skulle stamme fra en stiliseret propel i fart - men sådan hænger det ikke sammen. Logoet blev første gang brugt på BMWs første motorcykel ved navn R32 fra 1923. Men allerede i 1918 figurerede den sorte cirkel, med Bayerns hvide og blå farver inden i på "Beschreibung und Betriebsanleitung" til en 185 hestekræfters flymotor. Myten om en stiliseret propel i fart stammer fra coveret til et BMW flymotor-magasin, hvor man ganske rigtigt ser et propelfly med BMW skrevet hen over den roterende propel. Men dette blev første gang trykt i 1929 eller hele 11 år efter det første trykte BMW-dokument – fantastisk arbejde af marketingafdeling siden myten stadig lever. Men hvor kommer logoet så fra? Virksomhederne Rapp Motorenwerke GmbH stiftet af Karl Rapp og Bayerische Flugzeugwerke AG stiftet af Gustav Otto var som sagt BMWs forgængere. Rapps logo var en sort ring hvori der stod Rapp og inde i ringen var der en sort hest. Men da firmaerne blev til Bayerische Motoren Werke GmbH og senere Bayerische Motoren Werke AG havde man brug for et nyt logo. Derfor bevarede man den sorte cirkel og erstattede Rapp med BMW og indholdet man med en pæn symmetrisk farvelægning ud fra Bayerns nationalfarver, hvor den "Bayerische" del af firmaet blev tydeligt gengivet.

BMW påbegyndte som nævnt at fremstille motorcykler i 1923 og i 1928 påbegyndtes også bilproduktion under licens fra engelske Austin. I 1934 påbegyndtes produktion af egenudviklede biler.

Som følge af Molotov-Ribbentrop-pagten begyndte man i Sovjetunionen af fremstille kopier af BMW R71 under navnet M72. M72 blev stamfader til de sovjetiske Ural og Dnepr motorcykler, hvor man anslår at i alt 4 mio. er produceret.

Efter 2. verdenskrig opstod en variant af BMW, nemlig EMW. E'et stod for Eisenach, som lå i det daværende DDR.

I 1950'erne så BMW et marked for meget små biler og løsningen blev licensproduktion af italienske Isettaer – den såkaldte BMW Isetta.

BMW har været gennem adskillige kriser i sin historie, men har siden slutningen af 1960'erne været i konstant fremgang. I 1971 lå årsproduktionen på ca. 180.000 enheder, men er i dag oppe på over 1 million. Produkterne regnes både for bil- og mc-produktion for at ligge i den højere ende af skalaen, hvilket priserne også giver udtryk for.

Sponsorater

BMW, der forsøger at dyrke et sportsligt image, har i flere omgange været involveret i motorsport. BMW havde således stor succes i 1970'erne i internationale touring løb, i samarbejde med Alpina. I juni 2005 købte BMW det schweiziske team Sauber (hovedsæde i Hinwil, CH) som man nu kører som eget fabriksteam under navnet BMW-Sauber. Man opnåede i debut-sæsonen 2006 en 5. plads i mærkemesterskabet og 9. plads, ved Nick Heidfeld, i kørermesterskabet. Den første sejr lykkedes den 8. juni 2008 i Montreal, hvor Robert Kubica vandt foran teamkollegaen Nick Heidfeld. Desuden har BMW meget succes i internationale standardvogne, hvor de fx sidste år vandt DTM serien med den canadiske Bruno Spengler bag rattet.

Museum

BMW har sit eget museum kaldet BMW Welt, der åbnede i 2007.

Udviklings- og fabriksfaciliteter

BMW'er udvikles primært i München, men produceres i adskillige lande, bl.a. Tyskland (München, Dingolfing, Regensburg og Leipzig), England, Østrig (motorproduktion, og licensproduktion af X3 hos Magna-Steyer), USA (Spartanburg, hvor Z4 E85/86, X5 og X6 produceres), Sydafrika, Indien, Kina og Rusland. BMW er et meget velkonsolideret firma, og koncernen er verdens største producent af luksusbiler i 2011. Firmaet er et aktieselskab med Quandt-familien som hovedaktionærer med ca 27%

Modeller

BMW E46 320i

BMW's modeludbud består i øjeblikket (juni 2014) af følgende modeller:

Bilmodeller

1-serie, 2-serie, 3-serie, 4-serie, 5-serie, 6-serie, 7-serie, Z4, X1, X3, X4, X5 og X6. Flere af modellerne i de forskellige serier fås også i en skrappere udgave fra BMW's motorsportsafdeling, BMW M, og disse betegnes som M-modeller. Derudover indgår også bilmærkerne MINI og Rolls-Royce i BMW's produktion.

Yderligere producerer BMW (juni 2014) to elbilmodeller: i3 og i8.

Motorcykelmodeller

BMW F 650 GS Dakar (2004)
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 48°10′35″N 11°33′33″Ø / 48.17639°N 11.55917°Ø / 48.17639; 11.55917

Medier brugt på denne side

2014 BMW.JPG
Forfatter/Opretter: M(e)ister Eiskalt, Licens: CC BY-SA 3.0
BMW-Werke, BMW Welt, und BMW Museum
BMW320i E46 Lim.jpg
Forfatter/Opretter:

André Karwath aka Aka

, Licens: CC BY-SA 2.5
This image shows a BMW 320i E46 model 2001.
BMW motorbike F 650 GS in Gdansk.jpg
Forfatter/Opretter: Łukasz Katlewicz, Licens: CC BY-SA 4.0
Motorbike BMW F 650 GS Dakar in Gdańsk