Bølgetal

(c) Ysangkok at the Danish language Wikipedia, CC BY-SA 3.0

Jo mindre bølgelængden er, jo større er bølgetallet.

Bølgetallet ${\displaystyle k}$ angiver for en bølge, hvor tæt bølgetoppene ligger i rummet. Mere præcist er bølgetallet omvendt proportionalt med bølgelængden ${\displaystyle \lambda }$:

${\displaystyle k={\frac {2\pi }{\lambda }}}$

Faktoren ${\displaystyle 2\pi }$ er antallet af radianer, der går på én bølgelængde. Bølgetallet er altså den rumlige pendant til vinkelfrekvensen. Hvis fx en sinus-funktion bruges til at repræsentere en bølge i ${\displaystyle x}$-retningen er bølgen ${\displaystyle y}$ givet ved

${\displaystyle y(x)=\sin(kx)}$

På den måde starter en bølgelængde ved ${\displaystyle x=0}$ og slutter ved ${\displaystyle x=\lambda }$.

${\displaystyle {\begin{aligned}y(0)&=\sin(k\cdot 0)=0\\y(\lambda )&=\sin(k\lambda )=\sin \left({\frac {2\pi }{\lambda }}\lambda \right)=\sin(2\pi )=0\end{aligned}}}$

I mere end én dimension er bølgetallet længden af en vektor kaldet bølgevektoren, som angiver bølgefrontens retning.

Spire Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.