Bølge

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.

For alternative betydninger, se Havbølge.

(c) Andrew Butko, CC BY-SA 3.0

Metal-telt, der beskytter mod trykbølger

Bølger er svingninger, der forplanter sig. De kan udbrede sig i vakuum (elektromagnetiske bølger); de kan udbrede sig i et medium eller i en faseovergang mellem to medier.

De kendetegnes bl.a. ved at de flytter energi og ikke masse. Dog vibrerer masse lidt frem og tilbage. Det er grunden til at man ikke bliver båret af sted af bølgerne, hvis man er i vandet.

I en periodisk bølge er der konstant afstand mellem bølgetoppene. Disse skabes ved at udsende bølger med samme frekvens.

Bølgers egenskaber

Alle bølger har en række egenskaber til fælles. Dem kalder man bølgeegenskaberne:

• Bølger kan interferere..
• Bølger kan gå om hjørner (diffraktion).
• Bølger kan reflekteres.
• Bølger kan brydes.

Bølgers hastighed

Man kan udregne periodiske bølgers hastighed med en simpel formel.

• v = f * λ

• v = bølgens hastighed [ m/s ]
• f = frekvens [ Hz ]
• λ (= lambda) = bølgelængde [ m ]

Bølgetyper

Bølger deles op i:

• Tværbølger (Transversalbølger) – Der vibrerer på tværs af udbredelsesretningen.
  • Polarisation
    • Linear
      • Vandret (i forhold til Jorden)
      • Lodret (i forhold til Jorden)
    • Cirkulær
      • Venstredrejet
      • Højredrejet
• Længdebølger (Longitudinalbølger, trykbølger) – Der vibrerer i udbredelsesretningen.

Eksempler

Vandbevægelserne i bølger i vand:
1. Bølgens bevægelsesretning
2. Vandpartiklernes bevægelse.

• Transversalbølger:
  • Havets bølger udbreder sig i faseovergangen mellem vand og luft og ca. 1 bølgelængde ned i vandet. Undervandsbåde mærker ikke overfladebølgerne, når de f.eks. er 50-100 meter nede.
  • Akustiske bølger i stof på fast form:
    • "Langsomme" men ødelæggende seismiske bølger – opstår ved jordskælv.
  • Elektromagnetiske bølger. F.eks. lys, radiobølger, røntgenstråler.
• Longitudinalbølger, trykbølger:
  • Akustiske bølger i stof på gas-, væske- eller fast form:
    • Lydbølger.
    • "Hurtige" og næsten ufarlige seismiske bølger, som normalt varsler, at de "langsomme" kraftige transversalbølger er på vej – opstår ved jordskælv.

I 2007 blev det offentliggjort at der findes en nyopdaget svag bølgetype på metaloverflader, som kaldes akustiske overfladeplasmoner.

Mange vanddyr som f.eks. hvaler kommunikerer vha. svage trykbølger halvvejs rundt om jorden.

Kilder/referencer

Se også

• Ekstrem havbølge
• Tsunami
• Sinusbølge

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Kategorien "Waves" på Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• Monsterbølger. DMI Arkiveret 23. maj 2018 hos Wayback Machine
• Number 602 #3, August 30, 2002, Physics News Update: A New Kind of Ocean Wave Has Been Discovered Arkiveret 28. oktober 2003 hos Wayback Machine
• 2004-07-21, Sciencedaily: Ship-sinking Monster Waves Revealed By ESA Satellites Citat: "...Once dismissed as a nautical myth, freakish ocean waves that rise as tall as ten-storey apartment blocks have been accepted as a leading cause of large ship sinkings...Despite the relatively brief length of time the data covered, the MaxWave team identified more than ten individual giant waves around the globe above 25 metres in height. "Having proved they existed, in higher numbers than anyone expected, the next step is to analyse if they can be forecasted," Rosenthal added..."